En blanding av forargelse og medlidenhet synes at
ha været de følelser, som fænomenet Gregers Andersen
Bjerkelie vakte hos kommissionens medlemmer. De stempler
ham som »farlig Nouvellist for en lettroende Almue, som
han har indbildet, at han var udsendt i Kongl. Ærinde, at
Kongens egen Søn kom herop for at befrie de norske Undersaatter
fra Extraskatten, som Kongen ei vidste af at
sige, og hvoraf Hs. Majest. ei havde faaet mere end 4 Mk.
8 sk. pro Persona, med flere saadanne Legender, som kunde
været af allerstørste Conseqvence, om de havde været udstrøede
i den Tid, da Gemytterne vare i Bevægelse, før
Opløbet skede den 18de April: men som efter den Tid ikke
vare saa betydelige, eftersom han tillige paa sin Facon
talede om en Undersøgnings-Commission. Hvorom alting er,
sees tydelig, at Gregers Andersen har raffineret paa et ondt
Raad, indtil at gjøre sig til en Falsarius, eller en for Publicum
farlig Bedrager. Hvorvidt forestaaende Armod, Eenfoldighed,
ja vel og Drukkenskab kan tjene ham til Undskyldning
til Formildelse, det indlades allerunderdanigst
til Eders Majestæts Naade«[1].
Mandens usseldom har ikke kunnet andet end ta brodden av kommissionens kritik. Den kunde ogsaa ha fundet undskyldende momenter i det system som det var saa latterlig let og derfor saa menneskelig at misbruke. Det var bondens skysspligt som gjorde Gregers Andersens meriter mulige. I virkeligheten hadde han levet høit paa en gammel bondebyrde, som stadig hadde voldt misnøie og klager. Alle embedsfolk hadde friskyss, en forret som overalt fristet til store misbruk. At en av almuens egne for en gangs skyld fulgte sine foresattes eksempel, gav systemets svakhet et islæt av komik; men byrden blev ikke derfor lettere at bære for bonden. Kommissionen var fuldt opmerksom paa at andre likesaa betænkelige omend ikke fuldt san opsigtsvækkende misbruk gik i svang:
»At stor Misbrug foregaaer med Friskyds og at Almuen derved meget graveres, følgelig har største Føie at føre Klage om, kan ikke negtes. Vi ansee det for en høi Nødvendighed at for denne Friskyds sættes visse Grændser og at Misbrug, meere end hidindtil, ved nærmere Reglement
- ↑ Smsts. s. 425.
