Bemærkninger over, at vore Krigsskibe mod Capitain Bendz Protest vare blevne annoncerede i England som svenske eller svensk-norske. Holst gik ind paa mit Forslag, at vi skulde sende Due til Kongen og bede denne om at tage Initiativet samt beordre Sagen undersøgt. H. Majestæt gik straks ind herpaa og tilsagde Statsministeren (Holst) samt Udenrigsministeren de fornødne Ordres. Jeg ærgrede mig meget over denne Affaire, der er saa fornærmende for Norge.
Om statsraadet 12. januar 1841 skrives i dagboken:
»Ellers var Kongen et oprørt Hav med Storm, Torden og Lynild i Anledning af Morgenbladets Yttringer om Statholderpostens Besættelse, der gaar ud paa at Kongen vel ikke vover saadant Skridt, da han ikke kan være tjent med at fremdrive en lige saa ubehagelig Spænding mellem sig og Folket i Norge som den, der allerede hersker i Sverige[1]. Herover commenterede H. M. længe, næsten uafbrudt i 2 Timer. Philosophien, Historien, Mythologien, Fabelen, Statistiken, Poesien, Krigskunsten, Religionen og Mathematiken leverede ham Stof til denne Harangue, i hvilken den ene Idee afløste den anden. Cain og Abel, Romulus og Remus, Napoleon og Ægypten, Republikken, Aristokrati og Demokrati, Graccherne og Scipionerne, gamle franske Ordsprog og Lafontaines Fabler, Grundlovens 17 § og Rigsretten mod Collett, et nylig modtaget Brev fra en fransk Philosoph og Svaret derpaa, Tildragelserne i 1814, Sammenligning mellem
- ↑ Morgenbladet 6⁄1 1841 uttaler sig meget skarpt baade mot overhodet at besætte det upopulære statholderembede og mot at besætte det med en saa upopulær mand som statsminister Løvenskiold. Embedet var blit ledig ved Wedels død 27⁄8 1840 og blev besat med Løvenskiold 27⁄2 1841.
