noget nyt, og Kronprindsessen med en bekjendt driftig Mand Grosserer Bohnstedt. Nu sade disse tilligemed Dronningen paa en Forhøining, der gik langs med Salens ene Længde, omgivne af Hoffets Damer og med Kammerherrer bag Stolene. I Flugt med denne Forhøining, ved hvis Fødder der dansedes, gik der rundt om Salen flere Rader Bænke, hvorpaa Damerne sade. Herrerne indtoge Salens Midte. Det Hele var tyst og stille, og intet mindre end imposant eller nationalt. Man maatte tro, at man var paa et almindeligt Hofbal, hvortil Borgerfolk naadigst vare indladte som Tilskuere, thi blandt de Dansende opdagede jeg lutter Gardeofficerer og andre Honoratiores. Damerne var alle sorte, hvilket bidrog til at give det hele Præget af stiv Kjedsommelighed. Jeg begriber lige saalidt hvorledes Nogen gider gaae her mere end en Gang, som hvorfor man bibeholder denne tossede Fest, der har tabt al Betydning, om den ellers har havt nogen. Efterat have bukket mig for de Kongelige, converseret Fru Anker[1] og Monrad[2] der kjedede sig græsseligt, saa som de havde været her siden Kl. 6, og talt lidt med Friherinderne Ridderstolpe og Schultzenheim, samt Greverne Moltke, Gyllenstolpe, Plessen, Wöyna, Statsraaderne Ihre og Fåhræus, Excellencen de la Gardie og Carl Løwenhjelm, Baronerne Schultzenheim og Berthouch, Chevaliers Moreno og Lareiro, Commerceraad Wijk m. fl. besluttede jeg netop at gaa min Vei, da Prindsens Adjutant gav mig Ordre til at gaa ind i næste Værelse, hvor de Kongelige strax vilde indfinde sig. Der var da den sædvanlige Hofcour, under hvilken de sædvanlige faa betydningsløse Ord bleve adresserede til Enhver, som ikke henregnes blandt de Udvalgte. Jeg talte lidt med Grev-
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/62
Denne siden er ikke korrekturlest
56
EDV. BULL
