inde Stedingk og Fru Due, samt hævnede mig over Frøknerne Stedingk og Sköldebrand ved at lade som jeg ikke kjendte den sidste og ved ligefrem at sige til den første, at jeg ikke skulde oftere falde hende besværlig siden jeg mærkede at hun aldrig vilde gjengjælde min Hilsen, hvorover hun blev meget flau og undskyldte sig med, at hun ikke saa godt. Da de Kongelige derpaa begyndte deres Ronde i Salen, reiste Schouboe og jeg hjem, hvor jeg fik mig en Whist med Due, Peter og Rehbinder[1]. Aaret begyndte saaledes ikke paa nogen særdeles behagelig Maade, og da jeg tabte Bco. 6–24, lader det heller ikke til, at min Lykke i Spil bliver bedre.«
17. mai 1841:
»Efter stormende Debatter er Henrik Wergeland negtet Adgang til Athenæet, hvilket maaske var fortjent, men dog en haard Prostitution. Professor Blytt og Rector Bugge forsvarede ham, men Statsrevisor Daa var hans virksomste Antagonist[2].«
28. mai 1841 skriver han i dagboken:
»Kl. 8 iaften havde vi Statsraad. Kongen kom lige fra en Kjøretour og saa meget rask ud. Han fortalte os, at Joseph Bonaparte havde erholdt de store Magters og Kongen af Sardiniens Tilladelse til at bosætte sig i Genua, hvormed Kongen af Neapel rigtignok var misfornøiet. Joseph vilde fragte et Dampskib til Overfarten fra London, men da man derfor forlangte £ 3 000, henvendte han sig til Grev Bjørnstjerna med Anmodning om han
