Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/65

59

AV STATSRAAD HANS CHRISTIAN PETERSENS DAGBØKER

for haarde, raabte: »Min Kammertjener« og befalede denne at skjænde paa Kokken. Derimod roste han meget »bouilli« af Kalv. Vi fik en uendelig Mængde fortræffelig Desert og deilig Cap Constantia. Da Kongen mærkede, at jeg syntes om denne Vin, lod han flere Gange mit Glas fylde og sagde: »buvez, mon ami, nous sommes chez nous«. Der trakteredes med det herlige Varby-Vand, og naar Caraffen havde staaet et Kvarters Tid paa Bordet, blev den taget bort og en frisk sat istedet. Due forsikrede Kongen, at det var første Gang jeg drak Vand til min Mad, hvortil Kongen lo og bemærkede: »Comprenez vous Petersen, Due veut me faire croire que vous n’êtez pas sobre«. Möllerhjelm bad, at Kammerherren og Adjutanten maatte slippe for at vente til vi vare færdige, men Kongen mente, det var unge Mennesker som intet havde at forsømme derved. Saaledes gik Tiden under ganske ugenerte Samtaler. Noget sløv synes jeg dog Kongen er bleven, men lige elskværdig og physisk rask. Efterat Caffen var drukket ved Bordet og Kongen havde nippet til et Glas Cognac, hvoraf han gren meget, stod vi op og fortsatte Samtalen i næste Værelse under 23½ Grads Varme. Spanien med sine atter begyndte Borgerkrige, Athen med sin Revolution, ved hvilken Kongen er bleven nødt til at antage en Constitution, Ruslands mageløse standhaftige Politik, som Kongen paastod vi, naar Keiseren engang var død, vilde føle de farlige Virkninger af, hvis vi ikke stedse vare paa vor Post, og i hvilken Anledning han spaaede, at Norge og Sverige en Gang i Tiden vilde komme til at spille en mærkelig Rolle, udgjorde Samtalens Hovedemner. Da jeg med Hensyn til Spanien ytrede, at der rimeligvis udfordredes deslige Ulykker for at vække Nationen, blev Kongen meget vred og paastod, at det aldrig