Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/67

Denne siden er ikke korrekturlest
61
AV STATSRAAD HANS CHRISTIAN PETERSENS DAGBØKER

Stemme klang med stor Kraft, saa man skulde troet at have en fyrig Mand i sine bedste Aar for sig. Han gjorde os tillige bekjendt med alle de Arbeider, der i hans Tid ere udførte i Sverige og hvilke uhyre Summer de have kostet uden at foranledige Statsgjæld eller forhøiede Skatter. Han mente at dette vel maatte bevise noget for hans Regjering, og atter her tordnede og lynede han i Anledning af Misfornøielse med denne i Sverige. Norge fik fremdeles Eloger. Man saa tydeligt hvorledes det generer ham, at Oppositionen i Sverige er saa skrigende. Med Undtagelse af disse opblussende Tilfælde forekom han mig ellers mat og svag, men yderst elskværdig. Han beklagede sig over, at han var overlæsset med Forretninger og ytrede: »j’ai travaillé comme un mercenaire«. Jeg tror imidlertid, at dette blot er et Mundheld hos ham og at han rent vilde synke sammen, hvis man tog Forretningerne fra ham; disse er det eneste han morer sig ved; han kan ikke undvære dem.


Marine-Deficitsaken[1].

Dagboken for 1841 har følgende slutningebemerkninger:

»I Juli Maaned opdagede jeg, at Virksomheden paa Horten dreves i en altfor stor Skala, da Sibbern under min Fraværelse havde approberet alt Foreslaaet uden at beregne, om de til Disposition værende Midler vilde strække til. Desværre lod Budgettets Overskriden sig paa Grund heraf ikke forebygge; thi dels maatte de ind-

  1. Om hele denne sak se Stortings-Efterretninger 1842–45, s. 163–88, 912 og 916–21, samt de der anførte henvisninger til Stortingsforhandlingerne og til aviserne.