forberedt mig paa, nemlig at jeg skal overflyttes til Justitsdepartementet.«
10. august 1845:
»Protocolcommiteens Indstilling i Marinesagen staar i Aviserne. En Pluralitet af 9 indstiller Sibbern og mig til Rigsret og at Actor maa bemyndiges til at frafalde Paastand paa de 188 000 Spd., hvis han tror det kan ske uden Skade for Sagen. Sørenssen og Finne dissentere, men jeg finder ikke nogen videre Trøst i deres Undskyldningsgrunde. Der er mere Gehalt i Pluralitetens Raissonement, hvor skjævt dette end er. Det er mig ufatteligt, at man har overseet det egentlige Point, nemlig at Sibbern ikke eftertællede Cassen, og tog Rev i Seilene 1840–41 inden Virksomheden for det sidste Aar blev ordnet, thi det burde unegtelig være skeet, og da havde Ulykken være forebygget. Min Overbevisning siger mig, at jeg bør frifindes, og derfor er det et Spørgsmaal om jeg ikke var bedre tjent med en Rigsret end med Odelstingets Naade. Ialfald ser jeg nu en Ende paa denne fatale Sag, der har pint mig i 4 Aar og virket forstyrrende baade paa min Sjæl og mit Legeme. Har jeg begaaet en Uforsigtighed, da er jeg sandelig haardt nok straffet derfor.«
11. september 1845:
»Marinedeficit-Sagen blev da endelig afgjort idag derhen, at ingen Rigsret skal nedsættes. De nærmere Omstændigheder kjender jeg endnu ikke, men det ved jeg, at jeg i den senere Tid mer og mer er blevet overbevist om, at jeg havde været bedst tjent med at komme under Rigsret. Sibbern maa derimod være glad over, at Sagen nu er endt, men Ingen ved hvad jeg derfor har lidt i 4 Aar.«
