12. september 1845:
»Under Debatterne igaar forsvaredes jeg hovedsagelig af Falsen, Sørenssen og Schweigaard, men jeg maa beklage, at Ingen af dem var inde i Sagen. Det er mig aldeles ufatteligt, at man ikke begreb, at hele Feilen laa hos Sibbern, der ordnede hele Virksomheden for 1841 uden at calculere hvorvidt de til Disposition værende Midler gjorde nogen Indskrænkning nødvendig. Var dette iagttaget, kunde ingen Overskridelse have fundet Sted. Følgende Herrer stemte for Rigsret: Holtan, We, Mikkelsen, Jaabæk, Løveland, Vigeland, Bøttger, Bærø, Vig, Roll, Ueland, Mossige, Monsen, Provst Petersen, Vold, Hawig, residerende Capellan N. Dahl, Soelberg, Adolph B. Stabell, Valstad, Grosserer Nicolaysen, Consul Gran, Stonjum, Holsen, Capt. Fasting, Vesæter, Aga, Capt. Breien (der havde den Uforskammethed at paasta jeg havde paataget mig noget, jeg ikke var voxen), Holen, Harildstad, Baggerud, Just, Johnsen og Overlærer Horn, ialt 34 fede Karle. Mod Rigsret stemte Eliten, nemlig: Arup, Elieson, Brager, Saxlund, Skjølberg, Auditeur Dahl, Bing, Lützow (!), Blickfeldt, Boek, Juell, Cappelen, Vogt, Kock, Jackheln, Sellevold, Boyesen, Bruun, Hagerup, Halkjelsvig, Maschmann, Svendsen, U. Lange, N. Jensen, Scheen, Olsen, Koss, Finne, Daa (!), Aall, Heffermehl, L. Koren, Falsen, Møller, Borchsenius, Fougner, Kjekstad, Sørenssen, Schweigaard, Hansen og Leganger, ialt 41. I Commiteen havde Borchsenius og Heffermehl stemt for Rigsret, men de havde nu forandret Mening. Saa nær var det, at Sagen havde faaet det modsatte Udfald, hvilket jeg sikkert havde været bedre tjent med, uagtet det vilde have nødt mig til, hvad jeg hidtil havde fortiet, at oplyse hvorledes hele Skylden hvilede hos Sibbern. At jeg fremdeles ærgrer mig, kan ingen fortænke mig i.«
