Beslutning aldrig at forlade Advocaturen. Senere maatte jeg erkjende, at denne Stilling, saa interessant den end er i Ungdommen, dog i Længden trætter og taber sin Betydning.«
20. Juni 1845:
»Vi fik ganske uventet smukt Veir idag. Dette glædede mig saa meget mere som Richard havde besluttet sig til at følge med Dampskibet »Carl Johan« der i Eftermiddag gaar med 120 Studenter til Malmø, hvorfra disse efter i Forening med Upsala-Studenter, som til samme Tid ankomme paa Dampskibet »Gottland«, at have gjort et kort Besøg i Lund, fare over til Kjøbenhavn. Man venter der med Længsel Studenterne fra Christiania, Upsala og Lund. Da de skandinaviske Ideer ingen Sympathi finde i Norge, og da det er bekjendt, at Kongen, af politiske Hensyn, ikke ynder disse Studentermøder, hvori Rusland og Danmark ere taabelige nok til at see farlige Attentater mod det Bestaaende, var jeg ikke meget for, at R. slog sig til Partiet. Men i Overbevisningen: om, at deres Hensigt var uskyldig, og i Erkjendelse af, at en saadan Reise aldrig mere vilde staae ham aaben, nænnede jeg ikke at afslaae hans Begjæring. Holst og Krog har nok forpurret flere af Kirke- og Revisionsdepartementets Copisters Bestemmelse at være med, ligesom Statholderen har negtet Lector Monrad Pas til denne Reise. Bladene have naturligvis paa deres sædvanlige elskværdige Maade kastet sig over denne Lækkerbidsken, uagtet det maa erkjendes, at Løvenskiold, som ikke er uvidende om hvorledes Kongen er nødt til at betragte Sagen, umulig kunde handle anderledes. Holst og Krog kunde derimod gjerne gjort, hvad jeg har fundet rigtigst, nemlig at tilkjendegive Expeditionssecretairerne, at Departementscheferne ikke denne Gang mere end ellers ville
