ikke kunde gjøre noget Indtryk. Imidlertid havde han kjendeligen anvendt Flid og Studium paa sit Arbeide.«
30. oktober 1845:
»Kl. 10½ i Formiddag sluttede Actor sin Rigsretsprocedure med Paastand om, at Vogt dømmes fra sit Embede. Sverdrup[1] renoncerede paa det Justitssecretairen forhen i Rigsretssager tillagte Sallarium fordi han, og det vist med god Grund, antog, at det er hans Embedspligt at fungere baade i Høiesteret og i Rigsretten. Stang begyndte derefter sin Defension, men blev ikke engang færdig med 1 Post. Hvad han sagde var grundigt og skarpsindigt; saaledes som man kunde vente sig det af en saa talentfuld Mand. Men hans Defension gjorde ikke den forventede Virkning; han gaar for meget i Detail, gjentager sig for ofte, henfalder hyppigere til mindre klædelige Raillerier eller Spydigheder og mangler for meget Energi og rent flydende Sprog til at man af hans Tale kan blive henrevet. I disse formelle Henseender finder jeg han er gaaen tilbage siden jeg sidst hørte paa ham, hvilket er omtrent 6 Aar siden. Paa den anden Side skylder jeg at tilstaa, at hans Argumenter i Sagens 1 Post angaaende Toldprocenterne til Inspecteurerne i Drammen og Stavanger paa det Nærmeste har overbevist mig om, at min Dissents har været mindre vel begrundet. Enkelte smaa Partier af hans Defension vare nydelige, hans Hib til Odelstinget og Actor vel fortjente og hans Udvikling af Forskjellen mellem Grundlovens $ 75 ltr. d og sammes ltr. e høist fortræffelig.«
30. oktober 1845:
»Stang continuerede og sluttede sin Defension, der i Sagens 2den Post, angaaende Tolden paa Rujern, i Form
- ↑ Michael S., justissekretær i høiesteret.
