thing saa snart et engelsk Interessentskab virkelig har dannet sig til Anlægget af en Jernbane herfra til Øieren og Mjøsen, og dette gaar ind paa de opstillede Grundbetingelser. – Det første haaber jeg gjør stor Virkning in publico og lærer Vedkommende, at det ikke nytter dem at ville gjøre Rigsretten til en politisk Domstol. Det sidste havde jeg ønsket man kunde undgaaet, da jeg frygter for, at Sagen gaar istaa, enten fordi Engelskmændene ikke ville oppebie Sammenkaldelsen af et Storthing, eller fordi dette vægrer sig ved at gaae ind derpaa uden med saadanne Clausuler, som Interessentskabet ikke kan være tjent med. Det skal ikke forundre mig om Pluraliteten paa Storthinget vil betragte Sagen som blot interesserende Christiania og dens Opland. Det var derfor mit Haab og min første Idee, at Kongen med Hjemmel af Pl. 31. Juli 1801, Pl. 28. December 1809[1] m. fl. havde Myndighed til at bevilge det Begjærede, men ligesom jeg fra først af fandt dette tvivlsomt, saaledes maatte jeg senere erkjende, at de Betingelser, som rimeligvis blive nødvendige, for største Delen vare af den Beskaffenhed, at man ikke uden Storthingets Samtykke kunde eller burde gaae ind derpaa.«
23. november 1845:
»Crowe[2] reiste idag til Engelland, blandt andet for at faa et Jernbaneselskab istand.«
4. december 1845:
»Efter hvad jeg kunde forstaa paa Excellencen og Stang maa der været noget passeret i Anledning af For-
