slaget til Kongen om at gjøre Stang til Statsraad, men mig aldeles ubekjendte og ubegribelige Omstændigheder binde for Tiden deres Tunge[1].
5. december 1845:
»Kongen har bifaldt Regjeringens Indstilling angaaende Rigsretsdommen og ligefrem udtalt, at han fremdeles anser sig berettiget til at gjøre Brug af den i Grundlovens § 17 hjemlede Ret i dens fulde Udstrækning uden Hensyn til hvad en Rigsretsdom maatte falde paa at bestemme. Det kan ikke feile, at dette vil have en mærkelig Indflydelse paa Gemytterne. Resolutionen er affattet i Udtryk, der i alt Væsentligt ere overensstemmende med mit Forslag.
Byens Repræsentanter have negtet Samtykke til Indkjøbet af Fru Grünnings Løkke, uagtet saavel Kongen som de lige overfor boende Huseiere have tilbudt at ville betale, Kongen 4000 Spd. og Huseierne omtrent 6000 Spd. af Kjøbesummen. Det vilde være stor Skade, om denne Plads bliver udstykket til Byggetomter[2].
6. december 1845:
»Kongens Resolution i Anledning af Rigsretsdommen lyder saaledes: H. M. betragter den afsagte Rigsretsdom fra samme Synspunkt som den Norske Regjering og erkjender ingenlunde Rigsretten Competence til ved Grundlovsfortolkninger at gjøre Forandringer i den forfatningsmæssige Fordeling af den offentlige Myndighed mellem Statsmagterne, af hvilke ingen er berettiget til at tillægge sig enten flere eller færre Prærogativer end de grundlov-
