9. januar 1846:
»Stockholmsposten bragte Sems[1] Udnævnelse til Stiftamtmand og Arups til Biskop her. Derimod blev Krohn[2] og ikke Thomle Byfoged i Laurvik. Jeg beklager, at kun Fleischer og Foss vilde være enige med Departementet i at give den sidste Fortrinet. Regjeringen har ikke altid et klart Begreb om de Principer, der bør befølges ved Embedsbefordringer. Det lader til, at Ansøgerens Tarv og ikke Embedets undertiden er det afgjørende Moment. Jeg agter fremdeles at bekjæmpe denne skadelige Slendrian. – Kongen har ikke bifaldt Indstillingen om, at Intet skulde foranstaltes i Anledning af Storthingsbevilgningen til et Hurtigskriver-Reisestipendium, men paalægger os at fremkomme med Forslag om Summens Anvendelse. Dette synes jeg ikke om.«
Om sin første reise fra Neumünster pr. rail
skriver Petersen 1846:
»Det var for mig et besynderligt Øieblik, og jeg kan ikke beskrive de blandede Følelser, med hvilke jeg steg ind i dette Uhyre. Først kom Locomotivet »Schleswig« med sin Kjedel, Skorsten, Kulkjælder, Maskinfolk, Conducteur o. s. v. Nærmest dette var lænket et Par Kjæmpevogne til Godset, den ene efter den anden saa høie som Huse, og efter disse kom 6 Vogne, hver indeholdende 6 sammenbyggede Karether à 8 Personer. Det Hele udgjorde saaledes en anselig Længde. I Begyndelsen syntes mig det gjorde ondt baade i Øinene og i Hovedet at fare saa hurtigt afsted, men allerede efter et Kvarters Forløb var jeg vant dertil og fandt denne Reisemaade høist bekvem og behagelig. Det morsomste Optrin var, da vi standsede
