fortsætter Stein (1915, s. 171 f.) »kommer for Sverige Gammel-Lödöse, for Danmark Ribe og for Norge Oslo i betragtning som bosteder for hansiske kjøbmænde«. »Auf der Lübecker Tagfahrt von 15. Mai 1407 fragte das Brügger Kontor durch seine dort anwesenden Vertreter wegen der von Lödöse, Ripen und Oslo an, ob man sie mit des Kaufmanns Recht vertreten solle. Die Städte entschieden: in jenen Städten habe der Kaufmann Freiheit; darum, wer von solchen Kaufleuten in der Hanse sei, möge des Kaufmanns Recht (in Flandern) gebrauchen, aber die, welche nicht in der Hanse seien, sollten des Kaufmanns Recht nicht gebrauchen« (Hanse-Recesse I, 5, nr. 392 § 10)[1].
Bergen nævner Stein overhodet ikke her; men da han jo godt vet, at der i Bergen var et hanseatisk kontor, maa han aapenbart trække det skille, at i Oslo bodde det i litt større utstrækning kjøbmænd (og kanske haandverkere) som paa engang var borgere av byen og deltok i dens indre forvaltning og hadde »hansiske« rettigheter, naar de reiste utenlands, mens kjøbmændene ved kontoret i Bergen vistnok var hanseater (eller ansat hos hanseatiske kjøbmænd), men ikke hadde nogen del i Bergens styre; de dannet en stat i staten og drev desuten ikke selvstændig handel fra Bergen av, var bare et faktori for hver sin hjembys kjøbmænd.
For rigtigheten av denne opfatning kunde det forholdsvis store antal fremmede tale som i Oslo nævnes som borgermestre, raadmænd, lagrettesmænd eller simple bymænd, et forholdsvis langt større tal end i Bergen[2]; navn som Henrik Wittenhagen, Henning Kock, Bertil Kock, Asser Kremer, Marquard Wise, Henrik Wildelowe, Gereke Emmendorp o. l. forekommer her til stadighet. Rigtignok nævnes
- ↑ For Oslos vedkommende kan ogsaa nævnes at den Henike van Dæm, som nævnes stadig væk i aarene 1389–1408 som bymand og tilslut vistnok raadmand, som eier av Agaten og mange gaarder i omegnen, hvis familie hadde været i Norge i generationer og som var indgiftet i en norsk slegt – at han i 1897 i Flandern blir »aus dem Recht des deutschen Kaufmanns gewiesen« (Hans. Urk.-Buch V nr. 254), at han med andre ord indtil da har staat under tysk ret.
- ↑ En ordentlig statistik er ikke gjort, men vilde sikkert gi stort utbytte; Y. Nielsens raadmandslister (i Vid.-selsk.s Forhandl. for 1879) bygger bare paa de første 9 bind av diplomatariet og er derfor meget ufuldstændige.
