fra midten av det 15de aarhundrede – og muligens tidligere (Gjessing, Tunsbergs hist., s. 149) – en organisation av rostockerkjøbmændene i Oslo og Tunsberg; men den kaldes ikke kontor og har øiensynlig været av en anden art end kontoret i Bergen.
Som bekjendt holdt Oslos og Tunsbergs handel sig adskillig længer end det norske Bergens, idet her kontoret blev næsten eneraadende alt forholdsvis tidlig i det 14de aarhundrede, mens der fra Oslo og Tunsberg blev drevet f. eks. Englandsfart gjennem hele det 14de aarh., og først henimot midten av det 15de aarh. blir rostockerne helt herrer i disse byer. Denne forskjel har naturligvis flere aarsaker – bl. a. den rent økonomiske, at Bergens dominerende eksportartikel var fisken, østlandsbyenes derimot trælasten – men et moment som ogsaa fortjener at tages med til forklaring, er den her antydede forskjel i tyskernes retslige stilling.
24. februar 1917.
Edv. Bull.
Bondeopløpet paa Lillesand ting 2 oktober 1786 blev en merkedag i Lofthusbevægelsens historie. Det store opgjør mellem amtets embedsmænd og bønder var resultatet av den vending i begivenheternes gang som Lofthus med lynsnar raskhet hadde fremkaldt. Opløpets sterkt dramatiske forhistorie ser slik ut:
29 sept. foged Dahls mislykkede fængslingsforsøk.
30 sept. Lofthus paa flugt.
1 okt. samler Lofthus amtets bønder om sig.
2 okt. rykker han ind paa Lillesand ting i spidsen for en hel bondehær.
Takket være en række øienvidneberetninger er dagen – 2 okt. 1786 – den bedst belyste i Lofthus’s liv. Den første skildring av opløpet – Henrik Wergelands – bygger kun paa andenhaandskilder: Kristen Prams »Brev fra
