Den 1 oktober fik amtmand Adeler nys om hvad der
var i gjære; dagen efter drog han avsted, og den 3 oktober
ankom han til tingstedet. Her fik han snart merke at Lofthus
var situationens herre. Det blev ikke amtmanden som
gav den opsætsige almue en irettesættelse; det blev bønderne
som trak amtmanden til ansvar for øvrighetens handlinger.
Adeler skriver:
»Den 2den October ved Middagstider ankom Lofthuus med sin hele Trop til Tingstedet. Ved Bonden Albreth Birchestoel der var en af dem Almuen viste Høyagtelse for og tilligemed Tellef Frohoelth bestandig medens Samlingen varede førte Ordet, fik han dem formaaet til at bortlægge deres Stokker, hvormed enhver ellers var forsynet. Bemeldte Albreth fik dem og overtalte til at standse oven for Tingstedet, og udsende nogle faa der kunne anbringe deres Anliggende. De begierte at tale med Betienterne, der lod dem indkomme i Tingstuen hvor de for dem oplæste de Kongelige Anordninger, der handler om saadanne Opløb, og især Forordningen af 5te Julii 1765, hvorefter de begav dem til Hoben og derfra til Gaarden Lofthuus. Men nogle Timer derefter ankom Christian Lofthuus med den hele Forsamling til Tingstedet hvor de edskede dem udleveret, alle de Brever, Documenter og Penger som af Fogden ved Arresten var bleven taget under Forsegling, saavelsom Løfte om at Lofthuus skulle være befriet for Arrest. Betienterne forestillede at de ikke kunne give nogen Tilladelse, men de maatte i saa Fald avvente Stiftamtmandens Ankomst, der alle Øyeblik var ventendes til Tingstedet. Omend skiønt nu de forhen anmeldte 2de Mænd forestillede dem saadant, var det dog uden Frugt, da Lofthuus som selv tilstede ey ville antage saadant Tilbud, men animerede dem at de skulde løbe Storm paa Tingstuen, ja bragte det saavidt at Formændene maatte lade Betienterne vide at de saa dem ude af Stand til lengere at kunne holde Almuen i Roelighed, men at i Øyeblikket blev stormen løben. Sorenskriver Finne som formanede dem til Roelighed, sagde tillige at de fik heller end at exponere sig for de farlige Følger som dette deres Foretagende kunne have sende Expresse til Stiftamtmanden som vist var underveis, for at erholde Resolution; og da de beklagede dem over de intet havde, gav han dem 20 rdm. og affattede han tilligemed Fogden en Ansøgning for dem til Stiftet. Med denne
