afreiste 4 Mand, som ankom til Bøen 3 Miile fra Tingstedet, hvor Stiftamtmanden var, og erholdt Ordre til Fogden at udlevere dem deres Documenter, samt Løfte om Lofthuuses Befrielse for Arrest indtil videre, naar de alle for en og en for alle ville være Cautionister for ham, hvilket Fogden og Sorenskriveren blev paalagt at modtage«.
Den 3 oktober var amtmanden tilstede paa tinget. En del av bønderne var nu reist hjem. Men endnu var der over 200 mand forsamlet under Birkestøls og Froholts ledelse. De to gaardbrukere var det ingen vanskelig sak at forhandle med. Langt værre var det at ha at gjøre med Lofthus. I sin indberetning besværer amtmanden sig sterkt over hans optræden:
»Imidlertid var Christian Jensen Lofthuus bestandig tilstede, søgte at bibringe Almuen grove Besvarelser paa Stiftamtmandens med Sagtmodighed fremsatte Forestillinger; Men de 2de foranførte Mænd vidste at afværge saadant. Man maatte ofte med Forundring høre hvorledes disse paalagde dem ey at tale noget«.
Først efter 4 timers forhandlinger slog bønderne sig til taals med de oplysninger amtmanden gav dem; derpaa drog hele skaren til gaarden Lofthus. Hvad bønderne her har drøftet sig imellem, vet vi ikke. Men at Lofthus har forstaat at gi misfornøielsen ny næring, viser de følgende begivenheter. For den næste dag var atter almuen i stor mængde tilstede paa tinget, og nu var Lofthus deres talsmand. Derfor blev denne dag den ubehageligste for amtmanden. Han skriver:
»Den 4de October om Morgenen lod Christian Lofthuus atter igien ved den hos ham tilbageblevne Hob begiere at tale med Stiftamtmanden; Svaret blev: han kunne allene komme til Ham saa skulle han tale med ham. Herfor undslog han sig, men forlangte at samme i den samtlige Almues Nærværelse maatte skee; og ved denne Samtale kunne man tydelig erfare paa hvad Maade han har søgt at bemægtige sig Almuens Fortroelighed, da han berobte sig paa at Gud selv havde indgivet ham hvad han talede, at Hans Kongelige Høyhed Krohn Printzen var hans store Beskytter, og naar han med modereret Alvorlighed blev forestillet den Fare han utsatte sig for ved hans saa aldeles lovstridige Omgang, tog han i entusiastiske Gebærder og Udladelser,
