»hvítir valir«, som i andre Lande ansees for en stor Kostbarhed. Paa det andet Sted tales der om at ride med Falk og jage med Hund som noget, Konger bruger. Ogsaa i vore Eventyr og Folkesagn omtales Falken. Se saaledes i »Troldene i Hedalen« af Asbjørnsen Falkefangsten ved Mæla.
Før jeg gaar over til min egentlige Opgave, at samle de Oplysninger, som findes om Falkefangsten hos os, vil jeg fremkomme med nogle Bemærkninger af sproglig og naturhistorisk Art.
De gamle Nordmænd havde flere Udtryk, som brugtes om Falken. Saaledes Ordet falki, som rimeligvis er et fremmed Ord, indkommet søndenfra. Et andet ord er valr, som er oprindelig norsk. Haukr er egentlig Navnet paa en anden Fugleart, nær beslægtet med Falken; men sandsynligvis har det ikke altid været dem klart, at der var nogen Forskjel. Det er jo noget, som vi hyppig ser ogsaa i vor Tid, at Folk ikke magter at holde nærbeslægtede Dyr og Planter ud fra hinanden. Om der har været nogen Forskjel mellem falki og valr, ved vi ikke; men det synes, som om Folket i Almindelighed har brugt Navnene i Fleng.
Hos de egentlig sagkyndige: Falkefængerne og Jægerne m. fl. har der været skjelnet mellem forskjellige Arter af Falke, og maaske har de med Navnet valr betegnet en egen Art. Man havde Geirfalke, Formeler, Terseler; der tales om Gaashauke, Graavaler osv. Det er meget vanskeligt for os i Nutiden at afgjøre, hvilken Forskjel der var mellem disse forskjellige Slags.
Geirfalken maa være den, som nu kaldes Jagtfalken eller falco gyrfalco. Man havde baade hvide og graa; den hvide var den fineste og kostbareste. Formeler sees at have været en egen Art af Geirfalk. P. A. Munch mener, at Terseler en Forvanskning af tertiolus og
