Fortegnelse, som dog ikke er fuldstændig. Den lyder saa: Paa efterskrevne Steder fanges Falkene:
1. Ved Røros en 6–7 Mil omkring.
2. Paa Dovrefjeld ved Jerkin og Fokstuen og andre Steder i Gudbrandsdalen.
3. Udi Telemarken.
4 Paa Lister kommer de og; men Bønderne fanger forud og sælger dem til Falkonererne.
5. Fra Lister ror de og med Baad hen til Hardanger Len ved Bergen og fanger dem.
6. Ellers følger de Klipperne og Fjeldryggen overalt.
Her angives kun enkelte Egne, hvor Falkefangst dreves. Nogen Fortegnelse over de enkelte Fangstpladse gives der ikke. Hvor man nævner Steder, er det oftest i stor Almindelighed. Man manglede overhovedet Kjendskab til Norge og dets topografiske Forholde og fandt det tilstrækkeligt at nævne Stiftet eller Lenet, hvor Fangsten skulde foregaa. Men »Falkeleierne i Oslo Stift« eller »i Finmarken« er en høist ubestemt Angivelse.
Øverland, som mener, at det var falco peregrinus, som man fangede i Norge, skriver (IV S. 755): »Af Falkeleier fandtes der flere, idet Falkefængerne indfandt sig i saa stort Antal, at de dannede hele smaa Kolonier. I det 16de og 17de Aarh. nævnes som Falkeleier nogle Trakter af Nedenæs Len, Telemarken, Hardangervidden og Dovrefjeld; i det 18de hører vi om saadanne paa Fjeldet mellem Tydalen – hvor et Fjeld endnu bærer Navn af Falkhytvolen – og Røros, i Opdal under Dovrefjeld og paa Lister. I 1774 fandtes der saaledes 18 Hytter paa de tre anførte Steder. Antallet var dog vistnok større, idet man ikke har medtaget de Trakter, hvor Fangsten kun nu og da slog til. Dette var saaledes Tilfældet med nogle Steder i det trondhjemske, i Gudbrandsdalen, i det oprindelig norske Sogn Särna o.s.v.«
