Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, tredje bind (1916).djvu/352

Denne siden er ikke korrekturlest
346
O. OLAFSEN.


Jeg er enig i, at det var langt flere Falkeleier, end som udtrykkelig nævnes. Det er i det hele kun sjeldnere, at Falkeleierne nævnes ved Navn; man nævner kun Egnen, hvor de ligger.

Jeg skal her anføre de forskjellige Steder, som jeg har fundet nævnt:

Oslo Stift. Bratsberg. Telemarken. Nummedal. Nedenæs (2 Falkeleier) Fævik. Agdesiden. Lister. Haranger. Breve. Salgaard. Nordhassel. Stavanger. Jæderen. Nerland. Ekersund. Ryfylke. Skudesnæs.

Bergenhus Len. Siggen. Hardanger. Kilstrømmen. Stat.

Nordmør. Fosen.

Trondhjem. Røros. Tydalen. Opdal.

Dovrefjeld. Jerkin. Fokstuen.

Namdalen.

Nordland. Salten.

Tromsø. Finmarken. Vardøhus Len[1].

Som man ser, er der ikke mange Stedsangivelser her. Det er væsentlig Fævik, Haranger (Hananger?), Breve, Nalgaard og Siggen, Skudesnæs, Fokstuen og Jerkin, som kan siges at være det. I Hardanger har man uden Tvil fanget Falk paa mange Steder. Stedsnavnene tyder derpaa, og Traditionen er endnu temmelig levende. Paa Sandflot i Syd for Hellevasboden kan man endnu paavise Stedet, hvor en Falkehytte stod. I Bjoreidalen i Ø. for Svintenuten ligger Falkefangerberget, hvor der vises Levninger eller Mærker efter 2 Falkehytter. Dog er det vel især fra Østsiden og Sydsiden af, at man har drevet Falkefangst paa Hardangervidden, da Adkomsten her var lettest.

Det vilde have været af Interesse at kjende de mange Steder i Landet, hvor Falkefangst dreves eller Falkehytte fandtes. Lokalkjendte kan maaske opgive enkelte saa-

  1. I Rigsarkivets Dokumentpakke vedk. Falkefangst.