fangst, Kjøb og Salg af Falke o.s.v. Det ældste Diplom i denne Henseende er et Pavebrev fra Cølestin III af 1194 til Erkebisp Erik i Nidaros, hvor Paven tillader Erkebispen og hans Efterfølgere »non ad voluptatem sed ad tuum et ecclesiæ commodum« at kjøbe Falke, Hauke og Graavaler (aves falcones et astures et griseos)[1].
I 1212 ser vi, at Kong Johan af England havde faaet Geirfalke fra Norge[2], og sikkert var de Gave fra den norske Konge eller en anden norsk Stormand; for det følgende Aar modtog Kong Johan Hauke og Geirfalke baade fra Bisp Nikolas i Oslo og fra Baglekongen Filippus[3]. Dette er første Gang, det nævnes, at en norsk Konge sender Falke som Foræring til en udenlandsk Fyrste; senere blev det meget almindeligt, – det var jo let for den norske Konge at skaffe dem, og det var i de udenlandske Fyrsters Øine sjeldne Gaver, som de satte stor Pris paa. Haakon Haakonsøn sendte gjentagne Gange Falke til den engelske Konge, saaledes hvert Aar i Aarene 1222–1225 og atter i 1228, 1230–1232, 1234, 1245, 1248[4], og hans Søn Magnus Lagabøter gjorde det samme, saaledes i 1276, 1279 og 1280. Ved en Leilighed bliver det udtrykkelig nævnt, at Falkene var fangede paa Island[5]. Den engelske Konge nøiede sig ikke med disse Gaver, men kjøbte ogsaa Falke fra Norge[6].
I 1279 sendte Kong Magnus Ravn Oddsøn til Island, som det synes for at arbeide for Indførelsen af hans nye Lovværk paa Øen. I den Anledning sees Erkebispen at have tilskrevet Biskop Arne i Bergen med Bøn om, at han ikke maatte lade Kongen drage de Friheder fra Kirken, som denne havde havt paa Island, før Øen kom under Norges Konge, nemlig til frit at kjøbe Svovl og Falke[7].
