Daler. Her maa dog rimeligvis ogsaa andre Varer have været medregnet[1].
Af hvad her er anført, kan vi gjøre os et Begreb om, hvad man betalte i Afgift for Falkeleierne. Afgiften har været forskjellig fra 4 til 30 Gylden alt efter Falkeleiernes Beskaffenhed og det Antal Falkehytter, som fandtes paa Stedet. Ofte er flere Falkeleier bortleiede under et som: Falkeleierne paa Jæderen, i Ryfylke o.s.v.
I Norske Rigsregistranter findes en Mængde Kongebreve om Falkefangst i Norge. En Del af disse skal her anføres:
Den 7 April 1560 skriver Kongen til flere Lensherrer, at han havde erfaret, at der laa mange Falkefængere i Norge og fangede Falke, som de udførte uden at yde nogen Afgift til Kongen. De skulde derfor undersøge, hvilke Falkefængere der laa i deres Len, og paalægge dem at begive sig til Kongen med sine »Geirfalke og Gertersel« og tilbyde ham dem tilkjøbs[2].
Den 15 Juni s. A. fik Simon Prytz (Prütz) Kongens Brev paa 2 Kronens Falkeleier i Nedenæs, Grunne og Fæwick (Fevik), mod sædvanlig Afgift. Kongen skulde have Ret til at kjøbe de Geirfalke og Geirtersel, han ønskede, for 6 Daler Stykket; ligesaa andre Falke. Han skulde ikke tage Falkeunger af Redet[3].
Dagen efter, den 16 Juni, skriver Kongen til Befalingsmanden i Nedenæs Kristian Munk, at han havde undt Simon Prytz to af Kronens Falkeleier i Nedenæs paa Vilkaar, som ovenfor er nævnt, og paalægger Lensherren at afkjøbe ham paa Kongens Vegne, om han fanger nogen vakker Geirfalk eller Geirtersel, efter den Pris, som er fastsat i Brevet til Falkefængeren. Han skal alvorligen forbyde enhver at tage Falkeunger ud af Redet, at ikke
