til alle Islændinger, at Johan Bockholt havde faaet Fuldmagt til at indkjøbe Hvidbjørne, hvide Falke, Enhjørningstænder, Rosmartænder o.s.v. paa Island[1].
Den 19 Mai s. A. fik Bernt Nordhassel Kongens Brev paa fremdeles at beholde det Falkeleie paa Lister, som kaldtes Nordhassel[2].
Den 4 Novbr. 1580 fik en Engelskmand Henrik Gettle Kongens Brev paa at maatte fange Falke paa Island[3].
Den 11 Juli 1582 udsteder Kongen et Brev til flere Befalingsmænd eller Lensherrer i Norge om Falkefangsten. De skulde tilholde Falkefængerne at henvende sig til Kongen om Salg av Falkene. Der var mange Falkefængere i Landet, og der fangedes en hel Del Geirfalke, hvoraf Kongen gjerne ønskede at beholde nogle[4].
Den 6 Mai 1585 fik en Englænder Evert Asbjørn Kongens Brev paa 2 Falkeleier i Nordmør og Fosen mod sædvanlig Afgift[5].
Den 6 April 1589 udstedte Kongen et Brev til alle Islændinger om hvide Falke[6].
Den 19 April 1594 fik Henrik Krag Brev fra Kongen, at han maatte forskaffe ham 5–6 hvide Falke, naar han kom til Island. Aaret efter fik han et nyt Brev af samme Indhold[7].
Den 1 Mai 1595 fik Brostrup Gjedde Kongens Brev paa at kjøbe hvide og graa Falke til ham paa Island. Han havde nemlig faaet Forleningsbrev paa Island[8].
Den 11 Juni 1603 fik Grev Moritz af Nassau Tilladelse til ved sine Fuglefængere Brødrene Johan Bruggen og Peder Walter at fange saamange Falke, de kunde, uden Afgift i Lister og Mandals Amt i 3 Aar. Tilladelsen fornyedes senere[9].
