I 1650 havde Hübert Ombs klaget over, at man
havde lagt ham Hindringer i Veien for at nyde det ham
meddelte Privilegium paa Falkejagt paa visse Steder i
Norge. Kongen byder nu, at alle skal rette sig efter det
meddelte Privilegium[1]. Næste Aar fik Hübert Ombs Bevilling
paa Falkefangst i Norge i 3 Aar mod en aarlig
Afgift af 100 Rgd.[2].
I 1654 fik Kristoffer Nordhassel Bevilling paa at fange alle de Hønsehauke, han kunde fange i 1 Mils Omkreds omkring Gaarden, indtil videre. Dog maatte han ikke hindre Falkefængerne i deres Bedrift[3].
I 1659 fik den bekjendte hollandske Admiral Opdam Bevilling paa Falkefangsten i Trondhjems Stift i 2 Aar[4]. Samme Aar fik Hertug Georg Vilhelm af Brunsvik Bevilling for sin Falkener Lorents Bemen at fange Falke i Norge i 5 Aar mod en aarlig Afgift af 400 Daler[5].
I Rigsarkivet findes en hel Del Regnskaber m. m. vedkommende Falkefangsten og Afgiften for den. Heraf skal anføres: I 1711 fik John Clasen, Lambert Hartrois, Francis Bregnais, Henrik Bregnais og Arnoldt Beyan Tilladelse til at fange Falke i Norge i 6 Aar fra 1712 til 17I8 mod en aarlig Afgift af 550 Red. Samtidig sees ogsan Josef Volandt at have betalt Afgift for Falkefangst. Det sees, at Falkefængerne foruden den fastsatte Afgift maatte levere til Kongen aarlig 2 Tersfalke. Disse indleveredes paa Kongens Falkonergaard. Vilhelm v. Hoven nævnes i 1718 som Falkonermester.
I 1717 den 4 Febr. indgav den ovennævnte J. Volandt paa Falkonerernes Vegne Klage til Kongen over Kongen af Preussens Falkonerer, som havde gjort Indgreb i deres Privilegier og udført 23 Stykker Falke (formodentlig i 1716. Paa Grund heraf havde de lidt store
