Christiania den 11te Oct: 1814
Kiære Moêr! Frisk og sund er jeg i alle Maader. Jeg længes nu saare efter Brev fra Eder, Jeg har ey faaet et Ord at vide fra Eder alt siden jeg reyste. – Jeg tør neppe tænke paa Eder paa Hus og Gaard, thi her er saameget at tænke paa, skrive om, alt ærgerligt og nedslaaende. Jeg maae dog melde kortelig: Kongen havde lovet den Svenske-Regiering i en hemmelig Artikel af Conventionen at nedlægge Regieringen. J Lørdags den 9de Oct: kom Brev fra Kongen til Storthinget, hvori han udbad at en Deputation maatte sendes ham, da han selv var syg og kunde ey komme. 25 af os bleve udvalgte, jeg var een af dem vi kiørte i 112 Vogne[1] Procession, under Geleide af 50 ridende Jegere til Lagaards Øen hvor Kongen boer, Professor Treschow var vor Formand, han talte til Kongen, at vi nu vare komne efter hans Befaling at høre hvad han vilde. Han den deilige, blide Mand. med Taarene i Øynene, talede nogle faa Ord, at han vilde nedlægge Regieringen, Han ansaae sig nu i Vejen for Norges Lykke – han bad Gud velsigne Nordmændene og gik sin gang – han græd og vi alle med – Rosencrantz oplæste da, Kongens Brev, hvori han aldeles frasiger sig og Afkom Norges Rige. – Saa der er alt det Nye hidtil er paberet. Men det er ogsaa det forfærdeligste Nyt. Udførligt blir i Tiden alt trykt. Jeg er saa forarget, saa klæmt, saa ley at jeg ikke gidder skrive mere herom. Vi ere i Storthinget fra Kl: 9 til 3. hver Dag. hvad nu i Dag vil skee, /: dette skrives Morgen Kl: 5:/ veed jeg ey, men forventer Storm og Strid, over dette høyst vigtige Forhold. – Man siger at Kongen er alt reyst – i det mindste, var Skib ferdig til ham. Man siger: at Svensken vil nu give og tilstaae os alt om vi ville vælge Carl den 13de til Konge. Snart vil nu dette vise sig. Her ere 4 Svenske Commissairer som skulde komme i Storthinget naar dem det tillades. Blandt die er en Svensk Biskop som skal være en Brav og Ærlig Mand. –
Gud glæde mig snart med et godt Brev fra Eder alle! Dette Brev læses paa Woss – af hr. Hannestad[2],
