Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu/177

Denne siden er ikke korrekturlest
171
NAAR ER VANDSAGEN OG HAANDS. KOMMET I BRUG I VORT LAND?

Saavidt jeg kan se, er Forudsætningen altid, at Stokken kløves midt efter, og at hver Halvdel tildannes til et Bord eller en Planke. Jeg har ikke kunnet finde noget Vidnesbyrd om, at man tog flere Bord af Stokken; men dette kan jo være rent tilfældig, og man kan vanskelig slutte noget af Kildernes Taushed. Den nævnte Forfatter i Hist. Tidsskr. siger, at »Tilvirkningen (af Bord) foregik som bekjendt paa den Maade, at Tømmerstokken ved inddrevne Kiler kløvedes langsefter i saa mange Dele som efter Øiemedets og Materialets Beskaffenhed fandtes hensigtsmæssige“[1]. Jeg har ogsaa været inde paa den samme Tanke og tænkt mig Muligheden af, at man kunde have kløvet hver Halvdel igjen i to, skjønt jeg aldrig har seet Eksempel herpaa eller hørt omtale et saadant Tilfælde. Jo mere jeg har tænkt over dette Spørgsmaal, desto mere overtydet er jeg blevet om, at nogen saadan Kløvning ikke har foregaaet. Det er nemlig forholdsvis let med Kiler at kløve en Furustok, som er nogenlunde kvisteren, efter Marven; men vil man forsøge at kløve den anderledes, f. Eks. i 3 eller 4 Dele, san skal man se, at dette bliver et meget vanskelig Arbeide, og selv ved stor Øvelse vil Arbeidet ofte mislykkes. Er dette Tilfældet, naar man har en kvistefri Furustok, som egner sig for Kløvning paa denne Maade, saa er al Anstrængelse og Møie spildt, naar man har at gjøre med en Tømmerstok, hvori der findes lidt større Kvister. Det vil enhver snart erfare, om man vil prøve et Forsøg; men forresten vil enhver uden nogen Prøve forstaa, at naar en Kvist gaar ind i Kløvningen vinkelret eller omtrent saa imod Kløvningsplanen, vil den hindre Kløvningen, Bordet af Planken maa splittes før Kvisten. Løvved vil det som Regel være umulig at kløve i mere end to Dele, om man vil have dem hele.

  1. Anf. Skr. S. 88.