Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu/178

Denne siden er ikke korrekturlest
172
O. OLAFSEN


Men skjønt jeg saaledes føler mig overtydet om, at man i Almindelighed har nøiet sig med at kløve Stokken i to Dele, vil jeg ikke benegte, at der kan have været Undtagelser. Man havde nemlig foruden Øksen og Kilen et andet Redskab, som man stundom betjente sig af ved Tildannelse af Bord eller Planker, nemlig en Naver eller Bor. Traditionen ved at fortælle herom, og jeg har undertiden seet Merker, som vidner om, at man har benyttet Naver. Det siger sig ogsaa selv, at det vil være meget lettere at kløve en Stok, naar man tager en Naver til Hjælp end uden et saadant Redskabs Benyttelse; men Fremgangsmaaden er meget tung og brysom og vil kræve lang Tid. Tager man en Naver til Hjælp, vil man ogsaa kunne kløve Stokken i flere Dele, og selv en Kvist kan man vinde Bugt med, dersom den ikke er for stor.

Men ikke alt Tømmer blev kløvet; meget anvendtes ogsaa helt eller ukløvet. Dette var saaledes Tilfældet med alle Bjælker, Aaser, Spærrer o.s.v. De blev øksede paa en eller flere Sider og brugtes saaledes hele. Dette har i mange Egne tildels været Tilfældet helt op til henimod Nutiden. Ifra min Hjembygd kan jeg godt mindes, at man kun brugte Øksen paa den Slags Trævirke.

Det egentlige Bygningstømmer var altid rundt Tømmer af en bestemt Længde svarende til Husets Størrelse og Indretning. Man brugte altid helt Tømmer i Væggen, d. e. man »skjødte» aldrig en Stok i Væggen. Tømmeret tilhuggedes saaledes, at al Yte blev afhugget saavidt mulig, og at Stokken blev jevntyk overalt. Man drog den gjennem en Klave, som det kaldtes; Stokkens Tverende var dog ikke cirkelformig men elliptisk, mere eller mindre langstrakt. At »skjære« Hustømmeret var endnu i min Ungdom og tildels længere ikke brugelig i det trondhjemske; det var kun fladøkset. Ogsaa i andre Bygder brugte man dette tidligere. Naar man gik over