enig i, at Vandsagene i Søndhordland er opstaaet ved denne Tid eller kort efter. Men i enkelte Detaljespørgsmaal er der forskjellige Opfatninger, som jeg her maa gaa lidt nærmere ind paa.
Jeg vil her først gjøre opmerksom paa, at Hr. Næss anfører danske og svenske Konversationsleksikoner som Bevissteder. Jeg er af den Overbevisning, at saadanne Verker ikke egner sig hertil, og i hvert Fald føler jeg mig ikke betrygget ved Udtalelser fra dette Hold. Han nævner saaledes, at den første Vindsag i Holland skal være opført 1592 og den første Vandsag i Sverige i 1653. Jeg tvivler ikke paa, at man finder saadanne Opgaver, og heller ikke paa, at der er nok af dem, som fæster Lid til dem. Men vi maa lægge Merke til, at Opfindelser og lignende altid optræder mange Gange og til forskjellige Tider. Hvor mange mon det er, som har indført Potetens Dyrkning i Norge? Beretninger af denne Art viser kun, at paa den nævnte Tid var Opdagelsen kjendt i en bestemt Bygd; men der er intet i Veien for, at den paa et andet Sted har været kjendt længe før. Om Holland vil jeg bemerke, at dette Land i det 16de Aarh. var det ledende og førende inden Trælasthandelens Omraade, og at det forædlede Tømmeret, som det indførte, i stor Udstrækning. Alt taler saaledes for, at Vindsagen var i Brug her langt tilbage, hvorlænge kan jeg ikke sige; men det bør overlades de hollandske Historikere at besvare dette Spørgsmaal. Det tør maaske være rigtigst at antage, at Vandsagen, som Hr. Næss mener, er kommet fra Tydskland og ikke fra Holland; jeg vil ikke benegte dette. At man dog har kjendt til Brugen i Holland, og at denne har øvet sin Indflydelse hos os, sees deraf, at i en Synsforretning over et Sagbrug i Søndhordland fra omkring 1740 omtales det, at der var to Slags Sagbrug eller 2 Typer: den tydske og den hollandske. Det siges imidlertid ikke, hvori Forskjellen bestod.
