Vandsagen, saaledes som den kjendes her paa Vestlandet
fra det forrige Aarhundredes Midte og lidt senere,
anvendtes aldrig til at skjære Skibsmaterialer og sjelden
til Skur af Bygningstømmer. En af Grundene hertil var,
at de kun var indrettet til Skur af Bord og Planker af
mindre Længde. Almindelig Længde var 4–6 Alen,
undertiden lidt mere. Til Skibsbrug maatte saaledes Øksen
bruges fremdeles.
Hermed gaar jeg over til at behandle Haandsagen, som altsaa ikke er en »Sag, som drives med Haanden«, men en ganske speciel Sag. Det er nu først og fremst en Langvedsag det er, en Sag som er bestemt til at skjære Tømmeret langs efter, ikke paatvers. Bladet maa derfor have en særegen Form og særegne Tænder. Det maa være saa tyndt, at det med Lethed kan gaa gjennem en Stok, og det maa være yderst stærkt og paa samme Tid elastisk. Dette kan kun opnaaes ved et Staalblad af det fineste og bedste Staal, en valset Staalplade af henved 1,5 mm. Tykkelse. Bladet maa for at kunne gaa jevnt og ret i Stokken have en temmelig stor Bredde. I den ene Ende, den øverste, er det omkring 20 cm.; den anden, den nedre Ende, er det omkring 12 cm. Det har Haandtag eller Skjæfte i hver Ende; men det øvre er ganske forskjellig fra det nedre. Tænderne er dannet paa en egen Maade, ikke trekantede men afrundede. De er meget store.
Dette er en Haandsag i Nutidens Skogbrug blandt Skogbrugets Mænd. Med en saadan Sag kan to Arbeidere skjære temmelig hurtig igjennem en Stok, saa at Haandsagen er et virkelig praktisk brugbart Redskab, som man kan anvende i stor Udstrækning. Og hvad der engang spillede en vigtig Rolle, med den kunde man fremstille en Vare, som i Datiden stod langt over, hvad man var vant til. Haandsagskuren var meget vakker, jevn og
