sig på hvad det hadde været sedvanlig – i det vesentlige har været gjeldende i Kristian 3.s og Fredrik 2.s tid, så vekslet tingenes antall fra 1 til 6, og tingstedenes fra 1 til 4. Flest tingsteder hadde Agder lagsogn, flest sessioner Oslo, hvor det foruten 5 lagting i Oslo by blev holdt et årlig ting på Eidsvoll. Ved siden av de faste lagting forekom det også ekstraordinære.
I 1541 og 1557 ordnet Kristian 3. de såkalte overlagting, årlige retsmøter i Oslo og Bergen[1], hvor flere lagmenn sat sammen. De gjaldt for en høiere instans enn de allmindelige lagting. Domstole med flere lagmenn var imidlertid kjent alt tidligere.
En kan vanskelig tro, at den gamle ordning med »vebånd« rundt lagretten har vært opretholdt idet 16. århundrede. Lokalet har vistnok som regel vært innendørs. I byene nevnes det ofte, at lagtinget blev holdt på rådstuen. Det var en så allmindelig regel, at det å holde lagting kunde kalles »å holde rådstue«, selv om det ikke foregik på nogen rådstue. Lørdagen nest for sct. Martini dag 1537 var lagmannen i Skien med lagretten »vti Synstegord Sundhen i Skyen oc helde radstuffue«[2]. I 1543 holdt han rådstue »i Klerekegord i Skyen«[3].
Lagmannen på Oplandene, også kalt lagmannen på Hedemarken[4], holdt i all fall så sent som i 1550 ting på Hamar rådstue[5]. I senere tider, efter at Hamar by helt var forsvunnet, holdt han ting på forskjellige Hedemarksgårder.
- ↑ I 1565 blev det holdt et lagting på Lister; det kalte sig »almindelig«, men hadde en sammensetning som et overlagting, idet Bergens, Agdesidens og Stavangers lagmenn sat sammen i domstolen. D. N. XIII s. 819.
- ↑ D. N. XI s. 747. Om tiden smlgn. Kr. 4.: tre dage for S. Morten. Ibid. IX en annen dom fra det samme lagting.
- ↑ Ibid. IV s. 823. Det var onsdag efter Midfaste søndag, hvilket stemmer med 3 dage efter Midfaste søndag hos Kr. 4.
- ↑ Ibid. III s. 833 (1538).
- ↑ Ibid. s. 849. Tilf. i korrekt.: Statholderarkivet (i Riksark.) har en dom fra 1590 avgitt på Hamar rådstue.
