Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu/496

Denne siden er ikke korrekturlest
490
SMÅSTYKKER

seet, fordi at alt der knytter sig san nøie til vor Historie, og hin Præstemand var en saadan aandelig og legemlig Kjæmpe, at jeg i det mindste ikke ofte, om nogensinde har seet hans Mage. Sagtens var hans Synspunkter i de fleste Ting forskjellige fra mine, og sagtens maatte jeg derfor fast hele Dagen, som jeg var der, drage tilfeldts imod ham; men det skadede intet, Underholdningen blev derved saa meget des livligere. At han havde en meget smuk Datter, der just netop nu er i sin favreste Vaar, anmærker jeg neppe engang, da Faderen occuperede mig saa ganske, at jeg ikke[1] knap fik Tid til at see paa hende end sige til at tale med hende. Da jeg kom hjem, fandt jeg min Moder, Sødskende, kort alle mine nærmeste Omgivelser Gud skee Lov friske og vel, fandt ogsaa hvad jeg ikke havde kunnet haabe, at Ager og Eng (af hvilken Vigtighed disse ere i det fattige Norge, veed du) stode saare godt, især Ageren, og det skjønt Tørken ogsaa her havde været vedholdende og streng, skjønt dog ikke forholdsmæssig saa stærk som i Tyskland. Nu har jeg siden besøgt min Svoger Borch paa Eger, ogsaa mit Fødested, og først for et par Dage siden er jeg igjen kommen tilbage hid, men har endnu ikke faaet mit Logis i Stand, saa at det er langt fra, at jeg endnu er kommen i Orden. I den senere Tid har her regnet særdeles stærkt med en vedholdende Varme, saa at Ageren er kommen i en stærk Vext og giver Haab om et rigeligt Udbytte, hvis den kan vorde moden og ingen Frostnat kommer og dræber den: men i Bergens Stift har der saa længe været Tørke at de i Byen have været nødte til at kjøbe Vandet potteviis, og at paalidelige Folk have forsikret, at der fandtes mere Viin end Vand der.

Om Norges politiske Stilling har du formodentlig hørt meget og meget forskjelligt, hvis man at sige udenlands nu bekymrer sig mere om os Hyperboræere, end man hidtil har gjort: det var heller ikke at undres over, om den Lystleirs Sammendragelse saa nær Christiania, samt en saa stærk Flotilles Ankomst derhen i Forening med Rygtet om den Strid, som fandt Sted mellem Kongen og Storthinget, havde foranlediget mange forskjellige Rygter. Men hvad der nu end kan være fortalt i denne Henseende, san er det dog vist, at alt har her gaaet ganske jævnt og roligt af. Adskillige her vare ret bekym-

  1. Overstrøket.