(efter S. Reinach) at i de homeriske digte (omkr. 800 f. Kr.) kaldes »tin« κασσίτερος som er et keltisk ord. Det har rimeligvis navn efter det sted som tinnet kom fra, nemlig fra Britannien, det eneste sted i Europa der tinnet forekommer i større mængde. Grækerne (tidligst Herodot) kaldte ogsaa senere de britiske øer for Kassiteriderne. Vi tør da tro at tinnet har faat navn paa samme vis som »kopper« som kommer av lat. cupreus som igjen er avledet av Κύπρος, lat. Cuprus, det gamle navn paa øen Cypern, og »bronze« som kommer av Brundusium, nu Brindisi i Syditalien. Efter min mening var det netop tinnet som først lokket kelterne over til Britannien. Kelterne lærte før noget andet folk nord for Alperne bronsen at kjende. De hadde herredømme over de største vandveier i Mellemeuropa, Rhinen og Donau. Handelsveiene fulgte fra de ældste tider disse elvers løp og gjorde derved kelterne til et handelsfolk som tidlig kom i forbindelse med fremmede folkeslag. Bronsen gjorde dem til et erobrerfolk som stenaldersfolkene ikke kunde holde stand mot. Trangen til metaller var ogsaa grunden til flere av kelternes andre vandringer. De kom rimeligvis alt omkr. 600 f. Kr. til den iberiske halvø. Vi kan tydelig følge indvandringsveien. Den gik gjennem det sydvestlige Frankrike til det nordvestlige Spanien og Portugal. Kelterne hadde ikke først sat sig i besiddelse av de mellemliggende landstrækninger. Men indvandringen gik like til den iberiske halvø og netop til den del av denne som særlig utmerker sig ved sin metalrikdom. Alt profeten Ezekiel (omkr. 580 f. Kr.) fortæller at fønikerne i Tyrus fra Gades, eller rettere fra den iberiske halvø fik sølv, jern, tin og bly.[1] Hvis det ikke var for at faa metaller, kan vi ikke skjønne hvorfor kelterne indvandret til den iberiske halvø tidligere end til Sydfrankrike. Alt i slutten av bronsealderen kom trolig kelterne ogsaa til Bøhmen som har navn efter den keltiske stamme Bojerne. Men ogsaa Bøhmen er rikt paa tin, jernmalm og andre metaller, det siger selve navnet Erzgebirge »malmbergene« (mellem Bøhmen og Sachsen). Visselig gir heller ikke denne indvandringsteori svar paa alle spørgsmaal. Den forklarer ikke hvorfor vi ikke i Britannien finder spor av denne
- ↑ Jfr. det utmerkede arbeide av J. Déchelette, Manuel d’archéologie celtique et gallo-romaine II, 95.
