ikke være Tvivl om, at han var den norske Throne nærmest af alle Arveberettigede; vistnok har Henrik Suspensor († 1383) været Albrechts ældre Broder, men da han allerede var død, maatte hans Søn Hertug Albrecht den yngre efter de norske Arveretsregler vige for sin Farbroder som ældste levende arveberettiget. Det bør tillige tilføies, at der foruden Kong Albrecht og efter ham hans Sønner og Brodersøn af det Mecklenburgske Hus ikke fandtes nogen Arveberettiget, endog efter privat Arvegang. P. A. Munch har vistnok opstillet den Formodning, at Jon Havthoressøn havde været gift med Kong Magnus’s Halvsøster Brigitta (Datter af Hertuginde Ingeborg og Knut Porse) og med hende havde havt Sønnen Haakon Jonssøn, som saaledes ogsaa vilde blive Kong Magnus’s Søstersøn, men rigtignok Søn af en yngre Søster. Men denne Formodning har vist sig at være urigtig; Brigitta var Datter af en svensk Lagmand, Knut Magnusson, og stod forsaavidt ikke i noget Slægtskabsforhold til- den norske Kongeæt[1]. Havthoressønnerne og deres Børns Slægtskab med Kongeætten kan kun regnes fra Haakon V’s uægte Datter Agnes, men da bliver den saa fjern, at de ikke kan komme med i noget Arvetal. P. A. Munch har vistnok tænkt sig, at Havthoressønnerne[2] kunde komme ind under den private Arverets 13de Grad som „Firmænninger“; men Munch har da overseet, at efter Loven (Arvebolken 7,13) skulde da alle Mellemled være ægte og kun Arvetageren selv kunde være uægte. Raade efter offentlig og privat Arveret stededes vistnok uægte Søn og Datter og disses ægte Børn til Arv, hvis
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, første Bind (1901).djvu/10
Denne siden er ikke korrekturlest
