Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, første Bind (1901).djvu/14

mar, og 1363 havde han vundet Sverige eller det meste deraf for sin Søn, Kong Albrecht; 1364 følte Kong Magnus sig saa betrængt i Sverige, at han allerede da tænkte at nøie sig med „Skara Stift“, men blev kun af sin mere energiske Søn Haakon hindret fra at opgive sin og hans Ret i Sverige. Vinteren 1364–65 maatte en norsk-svensk Rytterhær trænge frem ind i Svealand, men led ved Enköping (Gaata) det store Nederlag, hvori Magnus blev fangen og Haakon slagen; det følgende Aars Sommer kjæmpedes der med vexlende Held i Vestergötlands vestlige Dele, samtidig med at Kong Haakon med en norsk Ledingsflaade foretog et Søtog til Öland og Gotland. Ogsaa senere vedblev Krigen, idet begge Parter blev inddragne i den store Krig mellem de tyske Stæder og Kong Valdemar. Dennes Flugt og Nederlag virkede tilbage paa Kong Haakon, hvis Stilling i Sverige vistnok idethele var i Tilbagegang, indtil det lykkedes at faa Fred eller ialfald stilstand med Stæderne. Strax efter ser man atter Folkungerne i Fremgang: Kong Haakon er i 1370 atter i Besiddelse af det stærke Axevall, og Vaaren 1371 drog han atter med en Hær ind i Sverige for at befri sin Fader. Nogen egentlig Kamp blev der dennegang ikke af, men Felttoget, som varede i flere Maaneder, har dog været kostbart baade for Kongen og hans Mænd, og Resultatet opnaaedes kun halvt: Kong Magnus blev fri, men af Sverige beholdt han kun den vestligste Del. Og efter en 7-aarig Krig maatte Riget betale en kostbar Skat i Løsepenge, og denne Skat gik ud ikke blot fra Magnus’s Landsdele, men ogsaa fra de andre Dele af Riget. Alligevel opnaaedes ikke nogen virkelig Fred; allerede i 1373 eller 74 var et fiendtligt Forhold atter indtraadt, og da fra 1375 af Mecklenburgerne paa den unge Hertug Albrechts Vegne optraadte