reist hjem til Norge allerede om Høsten[1] og har forberedt Stemningen for hende.
I Norge kunde det ikke gaa saa ligefrem og uformeligt til som i Danmark, da Norges Statsret havde udtrykkelige Bestemmelser for Kongevalg og Hylding. Hvis det kun var Spørgsmaal om en almindelig erkjendt Succession, beskrev Hirdskraaen, hvorledes „Kongsemnet“ sammenkaldte en Hirdstevne, hvor Forholdsreglerne nærmere drøftedes, og derefter paa et Thing lod sig tage til Konge af Almuen og Hirden under Ledelse af de fornemste af Hirden. Men hvis man gik ud fra, at Kongestammen var uddød (ɔ: at Kong Albrecht ansaaes for uværdig til Succession), skulde efter Landslov og Hirdskraa alle Rigets Stænder samles til Rigsmøde i Nidaros, og Deltagerne skulde have begivet sig paa Vei inden en Maaned efter, at Kongens Død var dem bekjendt. Et saadant Rigsmøde i Nidaros kunde vanskelig finde Sted efter Olafs Død, allerede af den gode Grund, at Erkebiskopen endnu var fraværende, da Kongens Død rygtedes i Norge. Men naar det heller ikke senere blev holdt i Nidaros, maa der være skeet en direkte Ændring, og dette kan kun være udgaaet fra Erkebiskopen. Det politiske Forhold til Sverige tilsagde allerede, at Valget holdtes paa et beleiligere Sted i det sydlige Norge, og endnu mere krævedes dette af Hensyn til Danmark og til Dronning Margrete, som, selv om hun ikke blev valgt, dog maatte have stor P. Indflydelse paa Valget baade som Enkedronning, som sin Søns private Arving og som Besidder af et stort Len i Riget (Baahus). Erkebiskopen, som endnu
- ↑ Det siges udtrykkeligt i Gottskalks Annaler, hvad man synes at have overseet, at Vinald i 1387 »kom i land i Noreg« – altsaa at ikke han kom til Norge sammen med Dronning Margrete, som endnu 5te Januar 1388 var ved Götaelven.
