Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, første Bind (1901).djvu/220

været en Enhed (ét Sogn), naar jeg oplyser, at Forfatteren har i al Uskyldighed faaet denne Enhed frem ved at udelade den ganske korte Endelse -um, thi der staar i Originalen „I Tiodlings ok Sandæ Soknum“ d. e. i Tjøllings og Sande Sogner, og i Originalen har det altsaa netop været Meningen at vise, at T. og S. er to forskjellige Sogner. Eller burde en Forfatter indlade sig paa sproglige Undersøgelser, som kan finde paa, at Herredet Borró er det samme som Gaarden Buer (oldnorsk Búðir har jo ikke her mere end Begyndelsesbogstaven tilfælles med Borró!), eller som kan opstille den Formodning, at Digteren Tjodolvs Hjemstavn Hvinir (Kvinesdalen) kunde være det samme som Gaarden Vindal, og at Navnet Gokstad (i ældre Form Gaukstadir) kunde minde om Kong Gudrød eller Gautrek! Og denne manglende Sprogkundskab er endnu ikke Forfatterens største Feil. Værre er det, at han overhovedet mangler videnskabelig Methode og derfor ikke kan se, hvor usikker og feilfuld hans Fremgangsmaade er. Han tror, at man kan svække Ryghs nøgterne og sikre Argumentation ved at finde frem Muligheder af Usikkerhed, og naar han faar flere slige Muligheder frem og deraf har sluttet til nye Muligheder, tror han fra disse at naa til Visheder, som han kan bygge videre paa; at paavise dette i det enkelte vilde være det samme som at gjennemgaa hele Værket, hvilket kun vil føre til at trætte Læserne uden virkeligt Udbytte. Forfatteren sidder inde med et ikke lidet Fond af topografisk Kjendskab til Egnen om Tjølling og Sandefjord og kan sees at have gjennempløiet det meste af den Literatur, hvor man kunde vente Oplysninger om Egnen; men hans mangelfulde Methode og hans lokalpatriotiske Tendens har overalt ført ham paa Afveie, saa at det trygt tør siges, at han ikke paa noget Punkt leverer