nogen sikker Berigelse af den virkelige Viden om Skiringssal, men tvertimod har gjort, hvad han kan, for at forvirre Begreberne.
Jeg har troet det rigtigt i det følgende at foretage en ny Undersøgelse om Skiringssal, dels fordi jeg vilde finde det sørgeligt, om Prof. Ryghs grundige og methodiske Forskning skulde blive udnyttet i bygdepatriotisk Øiemed, dels fordi jeg, som mine Forgjængere blandt Historikerne[1], tror, at der i Navnet Skiringssal ligger skjult vigtige Oplysninger til et Afsnit af vor ældste Historie, og at disse bør fremstilles, uden at Lokalinteresser indblandes.
1. Navnet Skiringssal forekommer i de historiske Oldskrifter kun i Forbindelse med de gamle Konger paa Vestfold i 8de og 9de Aarhundrede, og da saaledes, at dermed tydeligvis betegnes et Distrikt paa Vestfold, en mindre Del af dette Fylke. Om Halvdan Hvitbein fortæller Ynglingatal, at denne Konge døde paa Thoten, men blev begravet „paa Skæreid i Skiringssal“; Snorre Sturlasøn, som fortolker Verset, siger at Halvdan blev flyttet ud paa Vestfold og hauglagt „paa det Sted, som heder Skæreid i Skiringssal“. Hvad Slags Sted „Skæreid“ betegner – om et Eid eller et Gaardsnavn paa Eidet – sees Snorre ikke at have vidst (vi ved det heller ikke), men han har skjønt eller vidst, at Skiringssal var et Herred i Vestfold. Denne samme Bemærkning kan ogsaa gjælde Fagrskinnas Beretning om, at Halvdan Svartes Hoved „blev flyttet til (i) Skirissal paa Vestfold og der jordet“, og Sogubrots Beretning, at i Kong Øisteins Tid
- ↑ Jeg sigter her navnlig til P. A. Munchs fine og oplysende Afhandling om Skiringssal (1850), hvor navnlig de topografiske Bemærkninger fremdeles efter 50 Aars Forløb staar helt urokkede
