Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, første Bind (1901).djvu/227

Denne siden er ikke korrekturlest

sees, at disse Herreder havde samme Udstrækning da som i Nutiden, undtagen at en Del Gaarde i Kodal regnedes til Sandeherred, og at Tjømø regnedes til Sandeherred. Her kommer da de gamle Herredsnavne til og vidner for, at disse Distrikter har bevaret sine Grænser og sin Udstrækning lige fra Oldtiden. Hæidarheims Sogn og Herred har faaet sit Navn efter Kirkestedet, og da dette var Vestfolds ene Fylkeskirke, er det forstaaeligt, at det ganske fortrængte det gamle Herredsnavn. Langsommere gik det med Þjóðalyng og Sandar, som ogsaa var Navn paa Kirkestederne; men i Løbet af 14de eller 1ste Halvdel af 15de Aarhundrede uddøde ogsaa her de ældre Herredsnavne for at ombyttes med de kirkelige Sognenavne. Skaun som ældre Navn paa Sandeherred findes kun paa to Steder: i den Røde Bog ved Aar 1396: Sanda sokn er Skaun kallaz (S. 232) og i et Diplom fra 1404, udstedt a Sandom prestgardenom j Skaun a Vestfold (DN. I No. 430). Paa samme Maade findes Skiringssal som ældre Navn for Tjølling kun paa 2 Steder. Det ene er det før nævnte Diplom af 1419, hvori Thorald Kane pantsætter til Markvard Buck „alt Gudrina sæm ligger j Skirikx saal ... oc attungen j Hofiandz idu sæm ligger i Heidareims sokn“; her er jo Oplysningen, at Gudrine (Gure) ligger i Skiringssal, medens Hoflandsida (Hovlandsfisket) i Hedrum, nok til at bevise, at de to Stedsnavne hører til i to forskjellige Sogne (og Herreder), som de endnu gjør. Men endnu utvilsommere blir dette, naar man sammenligner det senere Brev fra 1444, hvor Torald Kanes Søn Rolv overlader samme Gaard Grudrine til Markvards Svigersøn; thi her siges det om samme Gudrine,. at det „ligger i Þiodlings sokn a Vestfold“, som om man frygtede for, at det antikverede Navn paa Sognet skulde gjøre nogen usikker paa Identiteten, og til yderligere Sik-