Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, første Bind (1901).djvu/229

aade almindeligt, at Gaardsnavne skifter Navn i Tidens Løb, saa Munthe og efter ham Rygh har vistnok Ret i, at disse maa regnes til de forsvundne Gaarde i Tjølling. Hr. Sørensen, som har stillet sig til Opgave at vise, at Skiringssal strakte sig længer østover (nemlig ogsaa over Sandeherred), hævder vistnok, at „Monom“ repræsenterer Gaardene Mo i Sandeherred, og at „Næsjum vestra“ skal betyde den Gaard Nes, som ligger i det nordvestlige Hjørne af Sandeherred (ved Goksjø). Men der er jo „Moer“ nok i Tjølling selv om Navnet ikke længer er bevaret, og i det vestlige af Tjølling findes jo flere Næs f. Ex. Breckenæs, Sandnes; og desuden er „vestre Næs“ et nyt Navn for den Gaardpart, som blev udskilt af den større Gaard „Klavenæs“ (i 1604 var „Næs“ en Fjerdingsgaard ved Siden af „Klavenæs“ som Fuldgaard. Dernæst synder Forfatteren mod den topograiiske Sandsynlighed, idet jo Registret bagefter opregner Eiendomme i Sande Sogn, hvilket er det samme som Sandeherred. Endelig har Hr. S. ganske overseet, at der her er Tale om Distriktsnavne ældre end Sogneinddelingen, idet baade Skíringssalr og Skaun stammer fra en meget gammel Tid, da der fandtes Herreder, men ingen Sogne. Navnet Skaun er jo saa gammelt, at Ordet ikke i historisk Tid fandtes i det levende oldnorske eller endog oldnordiske Sprog; det er vistnok (som usammensat) endog ældre end Skírings-salr og findes i Norge kun som Herredsnavn; herom henviser jeg til Rygh, Gaardnavne i Smaalenene S. 129: „Skaun f. findes i Middelalderen brugt som Navn paa syv forskjellige Bygder, nemlig Rakkestad Sørum Sogn paa Romerike; Stange paa Hedemarken og Sandeherred søndenfjelds, Børseskognen, Skogn Herred ved Levanger og Kvam Sogn i Stod nordenfjelds. De tre nordenfjeldske Bygder have bevaret Navnet til