Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, første Bind (1901).djvu/23

19

DRONNING MARGRETES VALG I NORGE.

ikke var kommet til sit Sæde, kunde deri finde en Undskyldning for at vælge den i 14de Aarhundrede sædvanlige Hovedstad Oslo, hvor jo Regjeringens Sæde var, til Mødested. Erkebiskopen har altsaa indkaldt et Møde til Oslo; Mødestiden har vel været Slutningen af Januar (Lagthinget i Oslo holdtes 25de Januar). Men en væsentligere Afvigelse fra Loven er det, hvis det er rigtigt, at det Møde, som valgte Margrete, var ikke en Stænderforsamling, men kun Rigsraadet. Det fortjener at undersøges nærmere. De, hvis Nærværelse krævedes paa Valg-Rigsmødet, var efter Landslov og Hirdskraa: 1) Hertug og Jarl, „om de ere til“. Her har aabenbart Loven tænkt paa indenlandsk Hertug eller Jarl, saa at Munchs Anke over, at Orknøjarlen ikke var indkaldt eller indfandt sig, maa falde bort. 2) alle Biskoper og Abbeder, 3) Lendermænd, Hirdstyrere og hele Hirden; dog undtages de, der som Sysselmænd fik Ordre til at blive hjemme. I dette Tilfælde faldt det første Led (Lendermændene) ganske bort, da værdigheden var afskaffet, efter 1308. 4) 12 Bønder i hvert Bispedømme, opnævnte af Biskop og sysselmænd i Forening. Den Forsamling, som faktisk deltog i Valget i Oslo, svarer ganske vist ikke til disse Klasser, idet Abbederne og Bønderne ganske savnes. Men dog synes den snarere at kunne karakteriseres som et ufuldstændigt Rigsmøde (Stændermøde) end som et Rigsraadsmøde. I selve Valgakten kalder de 26 Vælgere sig „Erkebiskop, Biskoper, Provst (ɔ: Kansleren), Riddere og Svende“, men i det Brev af 16de Februar, som siden skal omtales, nævner en Flerhed af dem (16 samt 3 senere tilkomne) sig udtrykkelig „Rigsens Raadgivere“ og betegner de andre kun som „Rigets Mænd“; det er selvfølgeligt, at Rigsraaderne er de høieste geistlige og verdslige Stormænd, medens „Rigets Mænd“, som