Nutiden i Formen Skå’ngna, med samme Lydovergang som f. Ex. i Trænavnet Rogn for raun og Gaardnavnet Frogner for Fraunar; derimod lader det til allerede for temmelig længe siden at være gaaet af Brug overalt søndenfjelds. Navnet forklares af det gotiske Adjektiv skauns, skjøn; de Bygder, som have baaret det, ere ogsaa alle aabne og tæt bebyggede.“ Den Tid, da Sandeherred fik dette Navn, maa altsaa søges i den ældre Jernalder, om ikke endnu tidligere, og dermed falder enhver Mulighed for, at dette Distrikt eller nogen nævneværdig Del deraf nogensinde skulde være indbefattet i den ligeledes gamle, men dog yngre Benævnelse Skíringssalr. Det er saa langt fra, at Navnet Skíringssalr kunde omfatte Skaun, at man snarere kunde formode, at Skaun engang ogsaa omfattede det mindre Herred Skíringssalr, som ikke har nogen geografisk naturlig Grænse mod Nordøst (mod Sandeherred), medens det mod Nordvest begrænses af Ra’et, mod Vest af Laagen og mod Sydvest, Syd og Sydøst af Havet; men Delingen og Udskillelsen af Skíringssalr som eget Herred maatte være ældre end 9de, kanske end 8de Aarhundrede.
3. Thingstedet i Skiringssal. Navnet Skiringssal blev i Løbet af 13de og 14de Aarhundrede efterhaanden fortrængt af Kirkestedets Navn; allerede ca. 1264 omtales „den Prest som synger paa Tjodalyng[1]“ som Herredets Prest. At han var Herredsprest sees deraf, at han ogsaa gjør Tjeneste, naar det fordres i Istre Kapel i Tjølling, som aldrig voxte op til Sognekirke. Stedsnavnet „Tjølling“ findes skrevet i ældre Former Þioðalyng eller Þiodolyng, senere Þiodaling, men dets ældste Form er efter Fritzner
- ↑ D. N. II No. 139.
