Þjóðarlyng, som han oversatte „Bygdetingsted“. „Kirkestedet har oprindelig ikke betegnet andet end en Lynghede inden Østbygaardens Skov, hvor Prestebolet indtil Aaret 1367 var indskrænket til de Jordstykker, som Presten havde opdyrket i Kirkens nærmeste Omgivelse; men Anledningen til, at det blev Kirkested, gav vistnok den Omstændighed, at det tidligere havde været det Sted, hvor Bygdens Mænd samledes til almindeligt þing[1].“ Fritzner hævdede, at þjóð i Forbindelser som þjóðstefna, þjóðarmál, þjóðarlyng „har samme Betydning som i þjóðgata, þjóðleið, þjóðvegr, hvilke Ord betegne en Alfarvei, en Vei som er almindelig,“ og at altsaa þjóðstefna var det samme som et almindeligt Bygde- eller Herredsting.
Imidlertid stadfæstes denne Formodning ikke af Dokumenter, thi Herredsting holdes i 14de og senere Aarhundreder ikke paa „Þjóðalyng“, men vel i Nærheden; i 1367 paa Saxevik (D. N. I No. 392), i 1397 paa Laufvin (Løve, D. N. XI, No. 89), hvor Bygdetinget ifølge et Skattemandtal holdtes endnu i 1624. Maaske har Fritzner senere lagt Mærke til, at der saa sent som i 1557 holdes et Ting paa Tjølling for Almuen i hele Brunla Len (D. N. I No. 1118), og sandsynligvis er det deraf at forklare, at Fritzner i 2den Udgave af sin Ordbog hævdede, at þjóð i disse Forbindelser betydede noget udmærket og fremtrædende, f. Ex. þjóðá Hovedelv, þjóðhlið Hovedport, þjóðleið Hovedvei, þjóðráð ypperligt Raad, þjóðvegr Hovedvei o. s. v. Jeg anser dette for rigtigere, og at altsaa Þjóðarlyng nærmest betyder „Lyngen, hvor Hovedtinget holdes“, og antager, at dette Ting har været Hovedting ikke alene for Herredet, men ogsaa for de omliggende Herreder, vistnok for hele Vestfold i den Tid, dette havde egne Konger.
- ↑ Arkiv f. nord. Filologi I 31.
