Jeg peger i den Henseende paa, at Navnet er saa enestaaende for et Tingsted, som ellers er bevaret paa saa mange Steder i Former som þingvǫllr, þinghaugr, þingberg o. s. v. „Þjóðarlyng“ er ialfald et meget gammelt Ord, ældre end det levende oldnorske Sprog, og i en Sammensætningsform, som peger langt tilbage i Fortiden.
4. Templet i Skiringssal. De hedenske Ofringer i Skiringssal kjendes i Oldlitteraturen kun fra et eneste- Sted, det saakaldte Sogubrot af fornkonungum og dets tabte Fortsættelse, som er bevaret i Uddrag hos Arngrim Jonsson[1]. Sogubrot eller den gamle Skjoldungasaga fortæller om Sagnkongen Sigurd Ring, at da han paa sine gamle Dage red om i sit Rige Vestergøtland, klagede hans Svogre Gandalvs Sønner i Alfheimar over Kong Øistein i Vestmarar (d. e. Vestfold). Dengang holdtes der Blot i Skiringssal, hvortil man søgte over hele Viken, og da Sigurd Ring nu begav sig til Skiringssal for at udføre ofringer (in Vickiam Norvegiæ provinciam ad facienda sacra ethnica in Sciringsal, quæ solennia ibi erant, diverteret), traf han der den skjønne Alvsol, Kong Alv af Vendels Datter, og friede til hende hos hendes tilstedeværende Brødre, sine Underkonger Alv og Yngve. Da disse vover at afvise hans Frieri, truer han dem med Krig og reiser sin Vei, da man ikke under Offerfesten maa bryde Freden. Brødrene giver sin Søster Gift, førend de drager i Krigen; de falder i Kampen (hvis Sted ikke nævnes), men Sigurd blir dødelig saaret og lader sig brænde paa sit Skib sammen med den døde Alvsol.
Denne Begivenhed hører ikke hjemme i Historien, men i Heltedigtningen; ingen Historiker vil længer opret-
- ↑ Trykt i Aarbøger f. nord. Oldkyndighed 1894 S. 131 ff.
