Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, første Bind (1901).djvu/233

holde Sigurd Ring eller de i Sogubrot fortalte Hændelser som andet end fri Digtning paa halvhistorisk Baggrund. Den i Sogubrot og Arngrims Uddrag delvis bevarede Skjoldungasaga er skrevet omkring 1300, men synes at være Bearbeidelse af den ældre „Skjoldungasaga“, som citeres af Snorre. Det er derfor sandsynligt, at ogsaa den ældre Skjoldungasaga har kjendt Templet eller Ofringerne i Skiringssal, og at altsaa Sagnet herom er ældre end Snorre og stammer fra Sagn, uafhængige af Tjodolvs Ynglingatal. Forf. af Skjoldungasaga har laant Stedsnavnet og Sagnet om Ofringerne her for at faa Anledning til at føie Kong Sigurd Ring og den fagre Alvsol sammen. Derfor tør Skildringen af Offerfestens Betydning for Viken og Nabolandene, hvor endog Kongen af Sverige og Danmark kommer og her mødes med sine Underkonger fra Vendsyssel, neppe regnes for historisk. Men Efterretningen om, at dette Blotsted „i Skiringssal“ var oprettet samtidig med, at Ynglingekongerne vandt Herredømmet i Vestfold, stemmer paa en mærkelig Maade med Ynglingasaga uden at være afhængig af denne. Sagaens Mening er, at disse Blot i Skiringssal var samtidige med Ynglingekongerne i Vestfold, og at de var saa ansete, at man søgte did fra hele Viken (d. e. ogsaa fra andre Riger i Viken), uden at man deraf har Ret til at slutte, at man her har for sig en fælles vikværsk Institution, som man ialfald i de følgende, mere historiske Aarhundreder ikke finder noget Spor til. Men om jeg end tviler om dette fælles vikværske Tempel i Skiringssal, det saakaldte „Hovedtempel i Viken“, har det dog vistnok sin Rigtighed, at der paa eller ved Thingstedet Thjodarlyng har været et Gude-Tempel under offentlig Ledelse. Paa en saadan central Stilling i Vestfold peger selve Navnet „Skiringssal“ om Herredet, dernæst Navnet Torsø (Þórsey) om Halvøen