mellem Viksfjorden og Saudefjorden samt Navnet Hovland. (d. e. Tempelgods) paa denne Halvø. I de omliggende Herreder findes ogsaa Stedsnavne, som ved sin Betydning antyde, at de kan have været Tempelgods, som var skjødet til det store Tempel, f. Ex. Hovland i Hedrum og paa Nøterø, Gudem (Guðini) og Nalum (Njarðheimr) i Brunlanes, Frostvet (Freysþveit) og Thorstvet i Hedrum, Freberg (Freyberg) og Frøthvet (Freyþveit) i Sandeherred.
5. Kongsgaarde under Vestfold-Kongerne. Naar man følger Opgifterne i Tjodolvs Ynglingatal og til Hjælp tager Snorres topografiske Oplysninger, kan man ikke finde, at Ynglingekongerne i Vestfold har havt nogen fast Residens; men derimod synes det aabenbart, at de har boet paa store Gaarde i forskjellige Dele af Vestfold. Om Halvdan Hvitbein, som døde paa Thoten, siges det, at han blev begravet paa „Skæreid i Skiringssal“; da Begravelsen i Regelen foregaar fra Bostedet og Gaardeieren faar Gravbolig nær sit eget Bosted og paa dettes Enemærker, er man berettiget til at antage, at Skæreid var Halvdan Hvitbeins Bosted, eller ialfald har ligget nær hans Residens som Konge i Vestfold. Nu er det vistnok saa, at dette Stedsnavn ikke er paavist i Skiringssal; men der findes i Tjølling en Gaard Eide lidt ovenfor Vigsfjordens inderste Ende, og efter Munchs Mening var Skæreid det samme som det nuværende Eide, som han da antog var Betegnelsen for det Eid, som forbinder Halvøen Thorsey (mellem Viksfjord og Sandefjorden) med Fastlandet; af alle de Hypotheser, som er opstillede om Skæreid, synes mig fremdeles Munchs at være den sandsynligste; men sikker er den jo ikke. Om Øisteins Bolig siges intet i Digtet; han blev begravet „paa Radens Kant ved Vadlas Udløb i Søen“;
