men „Vadla“ er ikke gjenfundet som Elvenavn nær Raden, og naar Snorre siger, at Øisteins Lig blev ført ind paa Borro og der begravet, passer det kun lidet til Stedsforholdene der[1]. Om Øisteins Søn Halvdan oplyser Digtet, at han boede paa Holtar og blev begravet paa Borro; Sammenhængen synes her tydelig at være, at Gaardsnavnet Holtar maa søges paa Borro. Dette er det eneste Holdepunkt, men hvis man forlader dette, kan man gjætte paa „Holtan“ i Eker, i Strøm, Stokke, Sandeherred, Tjølling og Lardal; Hr. Sørensen vælger selvfølgelig Holtan i Sandeherred. Om Halvdans Søn Gudrød siges kun, at han blev dræbt paa Bredden af Stivlusund (det dæmmede Sund), medens hans Gravsted ikke nævnes. Snorre har ikke vidst noget om Stivlusunds Beliggenhed, siden han lader Gudrød drage om i sit Rige paa Gjestning og herunder ligge ved Stivlusund; derimod siger Hauk Erlendsøn, at Stivlusund laa nær ved Geirstaðir, og isaafald i samme Herred som dette. Olav blev efter Tjodolv hauglagt paa Geirstaðir og efter Snorre boede han ogsaa her; men ingen af dem oplyser, i hvilket Herred Geirstader laa; der staar hos Snorre kun, at Geirstader laa paa Vestfold. Medens Peder Claussøn søgte Geirstader paa Østre-Agder paa et Sted (Gjerrestad), som i Virkeligheden hed Gerikstadir, har nyere Historikere i Regelen fulgt Munthe, som pegte paa Gaarden Gjerrestad eller Gjerstad i Tjølling. Dette er vistnok ikke fuldt sikkert, thi naar Munthe siger, at Gjerrestad i et Dokument fra 14de Aarhundrede nævner á Geirstaðum, saa er ialfald ikke dette Dokument senere paavist, og man
- ↑ Se Arkiv f. nord. Fil. XV. Hr. Sørensen finder naturligvis „Vadla“ igjen i en liden Bæk ved Sandefjord, uagtet Øisteins Gravhaug skulde ligge baade ved Radens Kant og ved Vadlas Munding i Søen, hvad der netop ikke passer paa Sandefjord.
