kan ikke altid stole paa Munthes Citater. Gjerstad i Tjølling kjendes nemlig ellers ikke fra Middelalderen, og da Navnet i nyere Tid (16de og 17de Aarh.) i Regelen skrives Gjerrestad, er det ikke udelukket, at Navnets første Led er et andet end Geir, f. Ex. Geiri, Gerikr e. l. Man kan derfor vistnok indrømme Hr. Sørensen, at Geirstaðir kunde være det nuværende Gjekstad i Sandeherred, hvis ældre Form kan have været Geirstaðir. Men dette bliver kun en Mulighed, thi selv Rygh (fra hvem Hr. S. laaner Formodningen om, at Gjekstads ældre Navn har været Geirstaðir) er dog usikker herom; Gjekstad kaldes nemlig allerede i 14de Aarhundrede Geikstadir eller Geigstader, hvis 1ste Led kunde stamme fra et Tilnavn „Geigr“. Ialfald gaar det ikke an med Hr. Sørensen at foretrække Gjekstad af den Grund, at paa Nabogaarden Gokstad (Gaukstadir) laa den Gravhaug, hvori „Vikingeskibet“ opdagedes, og som Hr. S. anser bygget over Olav Geirstadaalv; hvis Kong Olav har faaet Navn efter Gjekstad (= Geirstadir), maatte han jo være hauglagt paa Gjekstad, ikke paa Gokstad. En anden Sag var det, om den Del af Gokstad, hvor Haugen fandtes, forhen har hørt til Gjekstad, som Hr. Sørensen formoder; men denne Formodning burde bevises, – og hvis dette kan ske ved Lokalundersøgelser eller af Pantebøger, vilde der vistnok være frembragt en Sandsynlighed for, at „Kongshaugen“ kunde være bygget over Kong Olav, og for at Gjekstad var det gamle Geirstadir.
6. Kjøbstaden i Skiringssal. Som før nævnt, omtaler Kong Alfred efter sin Hjemmelsmand Nordlængingen Ottar en Havn i det sydlige Norge med Navnet „Sciringesheal“ d. e. Skiringssal. Dette har Munch forklaret som Herredsnavnet istedenfor „Havnen i Skiringssal“,
