i det sidste Brev ikke engang nævnes ved Navn, kun er væbnere (Hirdmænd) og af temmelig ukjendte og ubetydelige Slægter. Den samme Adskillelse mellem „Rigsraader“ og „Rigets Mænd“ vil man hyppigt finde ogsaa i offentlige Brevskaber fra 15de Aarhundrede, og altid betegner det sidste Udtryk Mænd i Kongedømmets Tjeneste, som ikke er optagne i Rigsraadet[1]. „Rigets Raad og Mænd“ svarer omtrent til, hvad Landsloven kaldte „Hirdstjorer“ og „Hirdmænd“, i en noget senere Tid „Riddere“ og „Svende“; disse Forhold var bleven svækkede ved Hirdens gradvise Forfald i Løbet af 14de Aarhundrede, navnlig under de hyppige Mindreaarigheder, da „Navnbøter“ ikke uddeltes. Efter dette vil man se, at Mødet har bestaaet af 1) Biskoperne, temmelig talrigt repræsenterede og mere fuldstændigt end sædvanligt ved Rigsraadsmøder, aabenbart fordi ved Kongevalg Biskopernes Stemme skulde have afgjørende Betydning, 2) Hirdstyrere (ɔ: Kansleren og 2 Riddere) med 3) Hirden. Jeg har ogsaa en Mistanke om, at Bøndernes Repræsentanter har været tilstede paa Mødet, men at de har baaret sig ad paa samme Maade som ved et følgende Stændermøde, nemlig i Lødøse i 1442; der var Almuen meget talrig tilstede, men istedetfor at deltage i Kongevalget, overdrog de til Rigsraadet at handle for dem alle[2]. Det samme maa have været Tilfælde ved Mødet i Oslo 1449; ogsaa i dette har „Kjøbstadsmænd og Almue“ deltaget, men Brevet er udstedt af Rigsraadet[3]. At noget saadant allerede er skeet i 1388, tør man vistnok med Sikkerhed
- ↑ Dette fremgaar tydeligst af de hos Jahn trykte Breve fra 1440–41, hvor i 1440 13 „regni Norv. conciliarii“ optræder foran 13 „armigeri“, og i 1441, hvor 20 „Rigsens Raad“ opføres foran 21 „Rigens Tjenestemænd“.
- ↑ Brevet hos Jahn S. 522.
- ↑ Jfr. Daae, Christiern den førstes norske Historie S. 27.
