Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, første Bind (1901).djvu/240

som ikke tør helt godkjendes. Det er ganske rigtigt – og forlængst kjendt (se Dr. Bugges Artikel i Hist. Tidsskr. 3. Række IV, 139 ff.) –, at der i Slutningen af 14de Aarhundrede udførtes Trælast af Bønderne i Sandefjorden, og at Sognepresten i Sandeherred forbød Bønderne at føre sin Trælast over Prestegaardens Jorder; man har altsaa Ret til (med Dr. Bugge) at hævde, at der her maa have dannet sig et Slags Strandsted, hvortil baade indenlandske og udenlandske søgte. Men naar Hr. Sørensen sammenstiller dette med, at efter Lovene Udførsel skal ske fra Kjøbstad, og slutter, at altsaa var Sandefjord en Kjøbstad, overser han, at der netop i denne Tid omkr. 1400 udvikler sig den nye Sædvane, at Hollænderne og andre henter Trælast hos Bønderne udenfor de grundlagte Kjøbstæder, – en Sædvane, som Hollænderne først i 1443 under Kong Christofer fik godkjendt af Myndighederne. I alle de bevarede Breve om Striden med Sognepresten i Sandefjord sees det, at hans Modparter er Bønderne i hans Menighed, ikke Bymænd i den ikke existerende Kjøbstad „Sandefjord“. Hr. Sørensen har vistnok søgt at vise, at en saadan Kjøbstad existerede, idet han nede ved Sandefjord har fundet „en eller flere Almindinger“, og da „Almindinger“ i Kjøbstæder betegnede „Tværgader“ (og altsaa forudsætter ogsaa „Stræder“), vilde jo Kjøbstadens Tilværelse herved være bevist. Men uheldigvis har Hr. Sørensens mangelfulde Sprogkundskaber atter spillet ham et Puds. „Almenninger“ kan i Oldnorsk vistnok betyde „Tvaergade i en Kjøbstad“, og findes brugt saaledes i Nidaros, Bergen. Oslo og Tønsberg; men det har som bekjendt ogsaa andre Betydninger, og naar i det af Hr. S. citerede Brev Presten i Sandeherred forbyder Bønderne at føre Trælast paa Prestegaardsjorden, indtil der var gaaet Dom, „om Kirken skal opretholde sin