Besiddelse af Stiftet, blev Eysteins Candidat Paal, der længe levede i sin Stilling. Han havde tidligere været Eysteins Capellan og udentvivl været gift, siden han havde en Datter, Ulfhild, der blev gift med en saa fornem Mand som Baard Guttormssøn paa Rein, Kong Inge II’s og Hertug Skules Fader. Ulfhild var dog ikke Moder til nogen af disse Brødre[1].
Paal er vel først indviet af Eystein, da han vel ikke kan være bleven almindelig anerkjendt Biskop før ved Kong Inge I’s Død (1161) og maaskee skyldte Haakon Herdebred sin Ophøielse. I 1164 har han været Vidne til den første norske Kongekroning og vistnok med Eystein deeltaget i det store Tilløb til en hierarchisk Revolution, som da blev gjort. I Anledning af Sønnens Kroning grundlagde Erling Skakke Klostret paa Halsnø, hvorom senere mere.
En mærkelig Begivenhed i Stiftet under denne Biskop var ogsaa Flytningen af Sunnivas Levninger fra Sellø til Christkirken i Bergen, som nu maa antages at være bleven færdig. De hellige Reliqvier ankom „med stor Glæde og hellige Jertegn“ til Byen 7de Sept. 1170[2], og den 7de Sept. s. A. bleve de opstillede i et stort Skrin over Hovedalteret, hvor de vistnok ere blevne staaende ligetil 1531, da Kirken blev nedbrudt. Følgen heraf var talrige Valfarter og ofringer især vel paa Helgenens og hendes Følgesvende, „Seljemændenes“ Dag den 8de Juli. Et Par Aar efter, i Vinteren 1172–73, da Bergen hjemsøgtes af en stor Ildebrand, blev Skrinet baaret ud og sagdes at have frembragt det store Jertegn, at Ilden standsede.
